737
1592.
paa at kunne blive til Stede her i Regeringen, indtil de komme tilbage. Sk. T. 2, 157.
1. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Tonnis Worm, Borger i Aarhus, har berettet, at han har givet Knudt Brahe, Embedsmand paa Aarhusgaard, sin Haandskrift paa at ville betale sin Restance af Øksentolden i 2 Terminer, og derhos klaget over, at han ikke kan overholde disse Terminer, medmindre han forinden kan faa sit eget Tilgodehavende her i Riget indkrævet. Da han har begæret Kongens Befordring hertil, befales det alle Kongens Fogder, Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd, Byfogder, Herredsfogder, Birkefogder og andre Dommere at være Tonnis Worm eller hans. Fuldmægtige behjælpelige med at faa Betaling hos hans Skyldnere. J. R. 5, 220 b.
— Aab. Brev om, at Giertrudt Claus Vognsvends, der af Kong Frederik II har faaet Livsbrev paa en Bod i Kolding sønden nedenfor Slottet, som Bertel Bundtmager tidligere boede i, med en Kaalgaard ved St. Jørgensgaard, som hun selv havde, kvit og frit, og paa en aarlig Underholdning af Koldinghus af 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, 1 Fjerd. Smør, 1 Svin, 2 Faar og 6 Dlr., nu da hun har begivet sig i Tjeneste paa Kroneborg Slot som Fadeburskvinde, maa oppebære nævnte Underholdning af Kroneborg i Stedet for af Koldinghus. J. R. 5, 221 b. Miss. til Kapitlet i Viborg. Kongen har bragt i Erfaring, at M. Peder Høg, Kannik i Viborg Kapitel, der i nogen Tid har været Kapitlets Prokurator paa Lessøe, i den Tid har forhugget Kapitlets Skove paa Øen meget utilbørligt, Kapitlet uvitterligt og aldeles uadspurgt. Da man, hvis saadant tilstedes, foruden anden Vidtløftighed maa befrygte, at Landet kan blive ødelagt af Sand, hvilket til Dels allerede er begyndt og formedelst saadan mærkelig Skovhugst kan formodes daglig at faa større Fremgang, hvorved ikke alene Kapitlet vil lide Skade paa sin Højhed og Indkomst, men ogsaa den fattige Almue paa Landet komme i den største Armod og Elendighed, maa Kongen, skønt han i ingen Maade har til Hensigt at formindske eller krænke Kapitlets Friheder og Privilegier, dog af Øvrigheds Embede paase, at Kapitlet fører flittigt Tilsyn med, at saadan Ødelæggelse af Landet ikke tilstedes, og at Skovene ikke blive forhuggede til Upligt. Det befales derfor Kapitlet straks at afsætte Peder Høg fra Befalingen, tiltale og forfølge ham med Retten og tage endelig Dom over ham, for at det selv