738
1592.
kan være undskyldt for saadan Dristighed og andre kunne vide at tage sig i Vare for sligt. Kapitlet skal i hans Sted beskikke en anden, der vil forestaa Befalingen tilbørligt og aarligt gøre nøjagtigt Regnskab, dog maa det ikke dertil tage nogen Kannik, som er forpligtet til Prædiken eller anden daglig Tynge ved Viborg Domkirke, for at Guds Ords Tjeneste og Domkirkens Bestilling ikke i nogen Maade skal blive forsømmet. J. T. 4, 285 b.
1. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Peder Gyldenstjerne. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra denne Brevviser Peder Jensen, forhen Kapellan i Holstebro, hvori han foruden over forskellige andre Ting klager over, at der i adskillige Sager gøres ham Uret af en Borger i Holstebro, og at han forfølges af Byfogden sammesteds og fordeles for nogen uretfærdig Gæld. Peder Gyldenstjerne skal undersøge Sagen og, hvis der er gjort Peder Jensen Uret, hjælpe ham til Lov og Ret, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af ham. J. T. 4, 286 b.
— Miss. til Mandrup Parsberg om enten der i Lenet [Skanderborg] eller i Aakier Len at lade hugge Egetræer til 3 Fiskerkaner til Kongens eget Brug, saaledes som Laurits Fisker i Allekier skal anvise ham. Udt. i J. T. 4, 286 b.
— Miss. til Caspar Markdaner. Tønnis Worm, Borger i Aarhus, har berettet, at han har betalt Jens Pouelsen, Tolder i Kolding, en Sum Penge udover den Told, han bliver Kronen skyldig, og har nu anmodet om, at Jens Pouelsen maa faa Tilhold om i Caspar Markdaners Nærværelse at gøre Regnskab med Tønnis Worm og tilbagebetale, hvad han har krævet og oppebaaret af ham udover den tilbørlige Sum. Det befales Caspar Markdaner at tilholde Jens Pouelsen at gøre Regnskab med Tønnis Worm, hvorefter den, der befindes at være den anden noget skyldig, skal staa denne til Rette derfor. Caspar Markdaner skal paase, at ingen af Parterne kommer til kort, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af dem. J. T. 4, 287.
2. Febr. (—). Kgl. Stadfæstelse paa den af Borgemestre og Raad i København i Henhold til Kongens Befaling fastsatte Skraa¹ for Vandtsniderne i København, dat. 25. Jan. 1592. Kongen forbeholder sig og sine Efterkommere at kunne gøre For- 1 Selve Skraaen, der er indført Sj. R. 13, 241-48, er trykt: KD. II. 461-66.