Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/744

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

739

1592.

andringer i Skraaen, naar han finder det tjenligt for Rigets og sine Undersaatters Gavn. Sj. R. 13, 240.

2. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Viborg. Da Kongen har bragt i Erfaring, at det resterer med nogle Aars Regnskab af Domkirken og Hospitalet, som det har i Forsvar, befales det Kapitlet straks at lade disse Regnskaber forklare hos sig i Overensstemmelse med Kapitlets Statuter og Hospitalets Fundats. J. T. 4, 287.

4. Febr. (—). Bestalling for Johan N, Smed, der har paataget sig at passe og hjælpe de Heste, der sendes til ham af Lensmanden paa Københavns Slot. Han skal i aarlig Løn have 12 gl. Dr., 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg og 1 Svin af Københavns Slot. Sj. R. 13, 248. Miss. til Bispen i Aarhus. Denne Brevviser, M. Peder Olufsen, der i nogle Aar har studeret udenlands og faaet god Anbefaling og Intercessionsskrivelse med fra lærde Mænd i Udlandet, har anmodet om at maatte blive antaget som Skolemester, naar Lejligheden bød sig, da hans Vilkaar ikke ere saaledes, at han kan lade sig bruge i noget Præsteembede. Det befales Bispen ved første Lejlighed, naar der bliver nogen Skoletjeneste ledig i nogen af Købstæderne i Aarhus Stift, at hjælpe ham til at blive antaget som Skolemester. J. T. 4, 287 b. Aab. Brev til Indbyggerne i Ostfiord Syssel paa Island. Da Marten Lossekan, Borger i Bremen, paa egne og Medkonsorters Vegne har klaget over, at Daniel Elers og Medkonsorter i Hamborg gøre dem Hinder paa deres Handel paa Havnen Ostfiord i Ostfiord Syssel ved Ladestedet Fulvig under Paaskud af, at der ikke findes nogen Havn der under Landet, som kaldes Ostfiord, men en Havn, kaldet Bornfiord, hvori Ladestedet kaldes Dupvage, befales det alle dem, der hidtil have søgt Handel med de to Bremere, indtil videre, uanset Hamborgernes Forbud, at søge deres Handel og Vandel med Bremerne ved Ladestedet Fulvig, og ligesaa alle dem, der tidligere have søgt Handel med de to Hamborgere ved Ladestedet Dupvage, fremdeles at søge deres Handel med disse der. N. T. 2, 167 b.

7. Febr. (—). Miss. til Jurgen Brahe. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra disse Brevvisersker, Brigitte Jensis, Kistine Lauritsis, Sierred Biørs og Anne Thords, hvori de berette om en sælsom Handel, der har tildraget sig med et frugtsommeligt Kvind-