Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/746

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

741

1592.

Navn og efter Kanslerens Befaling har sagt til ham, at der i den udvalgte Konges Navn skulde skrives til Statholderen om at forskrive dem af Adelen i Holsten og Fyrstendømmet, der tidligere ikke have villet sværge til eller hylde Prinsen, til at møde den Dag, der er eller bliver berammet til Hr. Hans Adolfs Hylding, for da ogsaa at hylde Prinsen, hvilken Hyldingsed Statholderen skulde modtage af dem. Da disse Adelige, skønt der tidligere er skrevet 2 Gange til dem om at hylde, alligevel ikke have villet gøre dette og sidste Gang, de vare sammen, have overgivet en skriftlig Beretning om Grunden til, at de ikke have villet gøre det, og da der heller ikke er besluttet noget om, hvem af Danmarks Riges Raad der skal sendes did for at modtage Hyldingen, hvortil der tidligere har været forordnet nogle af Danmarks. Riges Raad, have Regeringsraaderne ikke kunnet lade udskrive noget, førend de faa Nils Kaas's Vilje at vide. De bede ham overveje, hvad Regeringsraadet tidligere har forhandlet herom, og med denne Brevviser meddele dem sin Mening og Vilje, saa de kunne rette sig derefter og alt kan gaa rigtigt til. Der tilsendes ham to Breve, som Augustus Erich har forfærdiget efter Hans Rostrups Anbringende, dog have Regeringsraaderne ikke befalet dette og ville heller ikke bevilge noget deri, førend de faa Besked fra Kansleren. J. T. 4, 287 b.

8. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Knud Grubbe, der for nogen Tid siden har faaet Ordre til at lade hugge forskellige Slags Tømmer, som Planker, Barkholt, Knæer, Slagtømmer, Bjælker, Pipholt og Pumper, i sit Len, om med det allerførste at lade Tømmeret føre ned til Ladestederne, saa det kan ligge rede at indtage, naar Skibene komme efter det. Der sendes ham til Forkyndelse et aabent Brev til alle Kron-, Kirke- og Præstetjenere om, at de skulle hjælpe til med at føre Tømmeret ned. Sk. T. 2, 158 b. Miss. til Peder Brahe. Da Kongen har Brug for en Del blekingske Bord til Bygningen af Orlogsskibene paa Holmen, befales det ham i sit Len at lade hugge og kløve 30 Tylter blekingske Bord og lade dem føre ned til Ladestederne tillige med det øvrige Tømmer, som Planker, Bjælker, Træer til Kølsvin, Slagtømmer, Knæer, Pipholt og Pumper, hvorom han tidligere har faaet Skrivelse, saa alt kan ligge rede at indtage, naar Skibene komme efter det. Der sendes ham til Forkyndelse et aabent Brev til alle