Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/749

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

744

1592.

13. Febr. (Kbhvn.). Kgl. Beskærmelsesbrev indtil videre for Bodel, Hr. Hans Bruns Enke, hendes Børn, Tyende og Gods, rørligt og urørligt. Alle, der have Tiltale til hende, skulle tiltale hende med Lov og Ret for hendes tilbørlige Dommere og ikke anderledes. J. R. 5, 223 b.

14. Febr. (—). Miss. til Jørgen Qvitzav om i Landsdommer Gabriel Knudsens Sted at forhøre de Vidnesbyrd, som Eiler Kruckov paany vil lade føre paa Fynbo Landsting mod Peder Eigertsen, afdøde Anders Bjelkes Banemand. Udt. i F. og Sm. T. 2, 240.

— Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Albret Friis, Embedsmand paa Riberhus, har berettet, at han for nogen Tid siden havde indstævnet nogle af Kronens Tjenere i Vester Vedstedt i Hvidding Herred i Fyrstendømmet Slesvig for Landsdommerne, fordi de havde ladet et Hus i Byen nedbryde, hvilket efter hans Mening var ulovligt, da det ikke i Forvejen lovligt havde været ophjemlet eller opdømt. For nogle Aarsagers Skyld have Landsdommerne dog ikke villet dømme i Sagen den Gang, men have opsat den til 11. Marts, til hvilken Tid Albret Friis igen vil indstævne Sagen. Det befales dem at undersøge Sagen grundigt, naar den indstævnes for dem, og derefter uden videre Opsættelse afsige endelig Dom i den, saa vidt den angaar Kronens og Kapitlets Bønder. J. T. 4, 288 b.

— Miss. til Albert Friis. Da Borgemestre og Raad i Varde paa Borgerskabets Vegne have anmodet om, at Borgerne fremfor andre maa faa nogle Enge ved Byen, der bortfæstes af Lensmanden paa Riberhus, i Fæste, befales det ham, naar herefter Engene blive ledige, at bortfæste dem til Borgerne, for at disse bedre kunne holde Kronens og Byens Tynge, dog skulle de aarlig svare tilbørlig Afgift deraf. J. T. 4, 289 b.

15. Febr. (—). Miss. til Rentemester Envold Kruse om efter Lejligheden at betale Diderik Møller, Borger i København, de 279 Dlr. 3 Mk. 6 Skill., som Kongen efter hans Beretning skylder ham for Klæde og for Fortæring, som fremmede Gesandter have gjort hos ham. Sj. T. 18, 139. Miss. til Chresten Prip og afdøde Fru Agnete Skenckens Arvinger. Tyge Kruse til Svenstrup har berettet, at der paaføres ham Trætte paa Pannomgaard og tilliggende Gods, som han nu er forlenet med, men at han af dem aldeles ingen Breve