748
1592.
ledes han skal forholde sig. Raadet har antaget hans Erklæring og vil opbevare den, indtil der gøres yderligere Anfordring i Sagen, for at det saa kan vide at give tilbørligt Svar. Han skal aldeles rette sig efter de Domme, han paa Herredsting og Landsting har erhvervet i Sagen. Sk. T. 2, 161. For nogen
28. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Caspar Markdaner. Tid siden¹ skrev Kongen til ham om at give Jens Pouelsen, forhen Tolder i Kolding, Ordre til uden videre Forhaling at begive sig til København for paa Rentekammeret at gøre sit Regnskab klart og betale, hvad han maatte blive skyldig af Told, Sise og andet. Da han havde vist sig forsømmelig i sin Bestilling og ikke efterkom Kongens Befaling, saa han befandtes at være Kongen nogle Tusinde Dlr. skyldig, gav Kongen Caspar Markdaner Ordre 2 til enten at tage nøjagtig Vissen og Loven af ham for Restancen eller anholde ham paa Koldinghus, indtil han kunde stille Kongen Sikkerhed for Pengene, hvilken Befaling ogsaa er bleven udført. Da Jens Pouelsen nu har ansøgt om at komme løs og at faa nogen Forskaansel og Respit samt kgl. Befordring til at faa Toldrestancerne hos Kongens Undersaatter inddrevne, skal Caspar Markdaner løsgive ham, men forinden lade hans Gaarde og Ejendomme i Kolding beskrive og under hans Livs, Æres og Godses Fortabelse tage streng Forpligtelse af ham paa, at han med det allerførste til bestemte Terminer, saaledes som Caspar Markdaner finder raadeligst, vil betale, hvad han findes at være skyldig af Tolden og ikke har til gode hos andre. For at Kongen bedre kan komme til sin Betaling og faa de Restancer indkrævede, som Jens Pouelsen har til gode, har Kongen skrevet 3 til Lensmændene i de Len, hvori Jens Pouelsen har noget til gode, om at indkræve Restancerne. Han skal sætte Anker Mogensen, Borgemester i Kolding, til at være Tolder i Jens Pouelsens Sted, indtil Anker Mogensen efter Lejligheden kan kræve nærmere Besked og Bestalling i Kancelliet, og skal foreholde denne, at han ikke maa lade nogen passere gennem Byen med Øksne og andet, uden at de vederhæftige, der kunne betale, give ham deres Forpligtelse derom, og de andre sætte ham nøjagtig Vissen og Loven for, at de til bestemte Terminer ville betale, hvad de med Rette blive Kronen skyldige, for at Kongen ikke mere skal blive bedraget, saaledes som tidligere sket er. J. T. 4, 293. 1 7. Okt. 1591. 2 29. Dec. 1591. 3 6. Marts 1592.
