Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/755

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

750

1592.

nævnte Tilfælde da ikke har faaet Fyldest derfor efter det Bevis, Marine Mule har at fremlægge, enten bilægge Trætten i Mindelighed eller dømme dem imellem og give deres Afgørelse beskreven under deres Stads Signet, saa Marine Mule ikke skal have yderligere at klage over. J. T. 4, 294 b.

2. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved Kongen, da Tyge Brahe til Knudstrup har anlagt en Papirmølle paa Hveen og har Brug for en stor Mængde gamle, aflagte Lærredsklude, som ellers kaldes Lumper, til at lave Papir af, paabyder alle Indbyggerne i Nørrejylland, der have saadanne Lærredsklude eller Materie til saadant Brug at aflade, at lade Tyge Brahe fremfor nogen anden faa dem til en rimelig Pris. Kopi (underskr. af N. Kaas, J. Rosenkrantz, Sten Brahe og A. Hvitfeldt) i Landsark. i Viborg (i Aalborg Bispeark.).1 red

3. Marts (—). Aab. Brev om, at Bønderne i Bierre Herder i Anledning af det aabne Brev2 til dem og Bønderne i nogle andre omliggende Herreder om at yde nogen Hjælp til Udgravningen og Istandsættelsen af Steensaa og Steensbro have berettet, at de ikke fra Arilds Tid have været forpligtede til at holde Broen i Stand, da de selv ere besværede med at holde mange Broer i Stand, men have erklæret sig villige til at yde Hjælpen for denne Gang, saafremt de ikke siden skulle besværes dermed og det ikke skal regnes dem for nogen Pligt for Fremtiden maa være fri for at yde Hjælp til Steensbro og Steensaa. Sk. R. 2, 97. Følgebrev for Fru Hilleborg Daa, Jørgen Skrams Enke, til Bønderne under Hald Slot, at de skulle svare hende til 1. Maj eller indtil der gives anden Ordre. J. R. 5, 224.

4. Marts (—). Miss. til Eiler Bryske og Oufve Lunge. Da de paa Kongens tidligere Skrivelse 3 have svaret, at de ikke kunne udlægge Kronen nogen Gaard i Sjælland for Gaarden i Hiøng i Løfve Herred, men have tilbudt at ville udlægge Kronen Fyldest i Jylland eller Sjælland 4, bevilger Kongen, at de, hver for sin Part, maa udlægge Fyldest i Jylland, dog paa et for Kronen belejligt Sted. De skulle med det første meddele Regeringsraadet, hvor de ville udlægge Vederlag. F. og Sm. T. 2, 241. Miss. til Caspar Markdaner. Jacob Oudsen, Borgeme-

— 1 Jvfr. Dsk. Mag. II. 280. 21. Febr. 1592. 3 8. Jan. 1592. 4 Ordene eller Sjæl land“ synes at maatte udgaa.