762
1592.
Kongen har bragt i Erfaring, at Haarlef og Himlingiøe Sogne i Tryggevelde Len have været uden Sognepræst i næsten et Aar og endnu ikke have kaldet nogen, skønt der for nogle Aar siden er gjort den Forordning, at naar et Sogn bliver ledigt, skulle Sognemændene inden 6 Uger kalde en ny Sognepræst. Da dette ikke er sket, er det fri Valg, som Bønderne ellers havde, igen hjemfaldet til Kronen, og det befales ham derfor at indsætte Samuel Hansen, der en rum Tid har tjent i Kongens Faders og Kongens Kantori og for nogen Tid siden er sendt til Sognene af Superintendent M. Peder Vinstrup. til Sognepræst i de to Sogne, da han baade hvad Lærdom og Levnet angaar skal være tjenlig dertil og har et godt Rygte af alle Mand. Sj. T. 18, 144.
1. April (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt. Denne Brevviser, Greger Brasse, har berettet, at han for nogen Tid siden af sin Principal, Junker Johan Friderich von Barbye, er sendt her ind i Riget for at skaffe Oplysning om det Arvegods, afdøde Anders von Barbye havde efterladt sig, om det burde følge ham som Anders von Barbyes rette Arving eller hvorledes det forholdt sig dermed, og om det altsammen var solgt. Han blev da af Regeringsraadet henvist til Jacob Ulfeldt som Indehaver af Seelsøe Gaard og Gods, der tilhørte Anders von Barbye, og han har ogsaa to Gange henvendt sig til ham, men intet Svar kunnet faa. For at han ikke skal komme hjem til sin Principal helt uden Besked og af den Grund gaa glip af den Betaling, der er lovet ham for hans Umage, har han i vedlagte Supplikats begæret kgl. Intercessionsskrivelse til Jacob Ulfeldt om, at der maa blive meddelt ham Kopi af Andres von Barbyes Skødebrev paa Seelsøe. Kongen har ikke kunnet nægte dette og befaler Jacob Ulfeldt at meddele Greger Brasse Besked under sin Haand og Segl om, af hvem og paa hvilke Vilkaar hans afdøde Broder har købt Seelsøe, saa Greger Brasses Principal kan rette sig derefter og Kongen blive fri for videre Overløb i den Sag. F. og Sm. T. 2, 243.
— Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jørgen Bilde til Ellinge paa Kronens Part af Korntienden af Voxstrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 5 gl. Dlr. til Kronen. Udt. i Tb., S. 187.
2. April (—). Miss. til Tolderne i Helsingør om med det Korfits Ulfeld.