776
1592.
dels for Landsdommerbestillingen, som han har paataget sig, dels for hans Umage med at forestaa Klosteret, aarlig have 700 gl. Dlr., sædvanlig Klædning til sig selv, 2 Karle og 2 Drenge, fri Foder og Maal paa 6 Heste og Tredjeparten af den uvisse Rente. Med Hensyn til Lønning af Klosterets daglige Folk og Underholdning af disse samt af fremmede Folk og Gæster skal det være ligesom i Dr. Johan Knupperts Tid. Hvis han kan komme ud af det med færre Folk, end der tidligere er holdt, skal han aftakke de overflødige og baade heri og i andre Maader sørge for, at der tilregnes Kongen saa ringe Bekostning som muligt. Foruden Underholdning til Klosterets daglige Folk skal der i Regnskabet godtgøres ham Underholdning til ham selv femtende ligesom ogsaa til de 12 Skolepersoner, der fremdeles skulle have den Almisse og Underholdning, de hidtil have oppebaaret af Klosteret. Han skal paase, at Avlen til Klosteret bliver dreven saa godt og saa billigt som muligt, og at al Indtægten deraf kommer Kongen til gode. Hans Regnskab skal begynde 1. Maj 1591. Saa ofte nogen af Adelen kommer der forbi, skal han laane dem Hus en Nats Tid, men ikke længere, og give dem Mad og Danskøl, som Klosteret formaar, ligesom han ogsaa maa laane dem Vogne til Nødtørft. Naar nogle af Adelens Tjenere komme til Klosteret med deres Husbonders Pasbord, skal der heller ikke formenes dem Underholdning paa en Nats Tid og Befordring med Heste og Vogn. Sj. R. 13, 259 b.
— 11. Maj (Kbhvn.). Kvittans til Frederik Leigel, Davidt Hansen, Morten Jensen, Niels Henriksen og Hans Meier, Toldere og Toldskrivere i Helsingør, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift paa Toldboden fra 1. Maj 1590, til hvilken Dag de sidst sluttede deres Regnskab, der blev beregnet i Rentekammeret 7. Maj 1591, til Nytaarsdag 1592. De bleve intet skyldige. Sj. R. 13, 260 b. Miss. til Borgemestre og Raad i Kongsbak. Denne Brevviser, Hans vom Dam, har berettet, at afdøde Børge Agessen, Borger i København, har sagt god for ham til Elisabet Christoffer Hansens, Borgerske sammesteds, for en Sum Penge, hvorfor Hans vom Dam til Underpant har sat sin Gaard med alt sit rørlige og urørlige Gods. Da han formedelst Uformuenhed ikke kunde efterkomme sit Løfte, har Børge Agessen været nødsaget til at ansøge om kgl. Tilladelse til at maatte tage hans Gaard og Gods, hvilken han ogsaa har faaet. Da han nu imidlertid efter sin Beretning er bleven forligt med Børge Agessens Søn, Arildt Agessen, saaledes at
