814
1592.
hende nogen Hjælp, medmindre han faar skriftlig kgl. Befaling om, hvad han skal gøre, befales det ham at hjælpe hende til Rette, saa hun faar, hvad hun efter Ordinansen skal have. Sk. T. 2, 173.
10. Juni (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Brahe. Da han har berettet, at 3 af Knægtene paa Varberg Slot ere noget gamle og ikke længere kunne taale den Vagt og anden Besværing, som de andre Knægte udstaa, har Kongen bevilget, at disse 3 Knægte for Livstid maa nyde den Løn, de nu have paa Slottet, og være fri for Vagt og anden Besværing, saalænge de leve. Jørgen Brahe skal i Stedet antage 3 andre Knægte, hvoraf den ene skal være en god Bartskær, der i Løn skal have 10 Dlr. mere om Aaret end nogen af de andre Knægte. Sk. T. 2, 173 b. Miss. til Laurits Brockenhuus om at lade 11 Kirker paa Als og 1 Kirke paa Ærø være utiltalte for det Gæsteri, de skulle give til Nyborg Slot. Udt. i F. og Sm. T. 2, 252. Miss. til Bispen i Fyen om Banlysning af Trolovede, som ikke i Henseende til Ægteskabs Indgaaelse efterkomme Kapitlets eller Konsistoriums Dom. F. og Sm. T. 2, 253. Orig. i Landsark. i Odense. (Tr.: CCD. II. 606 f. Dsk. KL. II. 501 f. (efter Orig.)). Miss. til Brede Rantzau, Lensmand paa Tranekær, om fremdeles paa Langeland at udstede Stævninger i Ægteskabssager. F. og Sm. T. 2, 255. (Tr.: CCD. II. 607 f.).
— Miss. til Axel Brahe. Kongen har bragt i Erfaring, at han, foranlediget ved det for nogen Tid siden udstedte aabne Brev 1 om, at ingen af Kongens Embedsmænd maa udgive Stævninger i Ægteskabssager, hvilket Kapitlet herefter skal besørge, har vægret sig ved at forhøre Ægteskabssager og dømme i dem sammen med Konsistoriet i Odense. Da der imidlertid intet Kapitel findes i Odense og det nævnte aabne Brev ikke fritager ham for at dømme i Ægteskabssager, men kun er udstedt, for at Kapitlet, hvor der er et saadant, kan vide, hvilke Sager der indstævnes for det, hvilket tidligere ofte var meget mørkt og uvitterligt for det, indtil Sagerne kom i Rette for det, befales det ham herefter altid sammen med Konsistoriet i Odense at dømme i Ægteskabssager paa de Tider i Aaret, da saadanne pleje at paadømmes, saaledes som det altid tidligere har været sædvanligt. F. og Sm. T. 2, 252. 1 30. Dec. 1591.
