818
1592.
Mikkelsen Kvittans paa Broderens Regnskab, naar han enten betaler de 300 Dlr. eller stiller nøjagtig Borgen derfor. Sj. T. 18, 168.
13. Juni (Kbhvn.). Miss. til Frederik Hobe til B(r)oserup og Knud Urne til Aarsmark om at dømme Mogens Gjøe til Bremmersvold og Pouel Suer, Herredsfoged i Musse Herred, og Rasmus Kelle, Herredsfoged i Fuls Herred, endeligt imellem angaaende nogle Sager, som Erik Mogensen til Bramslykke har dømt i mellem dem. Udt. i F. og Sm. T. 2, 272.
14. Juni (—). Miss. til Knud Brahe og Caspar Markdaner. Da der af de 1000 Tdr. Havre, som de have faaet Ordre til hver. at sende til Københavns Slot, kun er fremkommen Halvparten, skulle de med det allerførste begge fremsende de resterende 500 Tdr. og selv fragte Skuder dertil. J. T. 4, 315 b.
15. Juni (—). Bestalling for Johan Worm som Skibsbygger paa Holmen ved Københavns Slot. Han skal i alle Maader være Kongens forrige Skibsbygger Hans Matsen lydig og hjælpe ham med at bygge og opsætte de Skibe, store og smaa, som enten Kongen selv eller Rigens Admiral paa Kongens Vegne giver ham Ordre til at bygge og opsætte. Han skal have 120 Dlr. og 20 Dlr. til Ildebrændsel i aarlig Løn af Rentekammeret og 2 Øksne, 8 Lam, 12 Gæs, 8 Svin, 1 Td. Smør, 1 Td. Sild, 2 Voger Bergerfisk, 1 Td. Gryn, 12 Td. Ærter, 3 Pd. Rug, 3 Pd. Malt og 13 Tdr. Øl i aarlig Genant af Lensmanden paa Københavns Slot samt fri Bolig. Sj. R. 13, 281 b.
— Aab. Brev til alle, som fri og frelse kendes, over alt Riget om, at Kongen har bragt i Erfaring, at det gaar meget utilbørligt til i hele Danmark, naar der udgaar Breve om, at enhver skal lade sig mønstre efter sin Evne og Formue, idet mange, der efter deres afdøde Forældre og anden Slægt have arvet stort Arvegods, ikke ville stille flere Heste, end de tidligere have gjort, men møde frem efter eget Tykke. Skønt Kongen, Gud ske evig Lov, ikke venter nogen Uenighed med sine Naboer eller andre fremmede Fyrster, er det dog højligt fornødent at have alt i godt Forraad, hvis der skulde komme noget hastigt paa, og da det ved tidligere Mønstringer har vist sig, at nogle ere helt udeblevne og andre kun mødte med saa mange Heste, de selv ville, ikke med det Antal, som de efter deres Evne og Arvegods ere pligtige til, har han i Forening med det her paa Herredagen forsamlede Rigsraad overvejet Sagen og besluttet, at Adelen i alle
