78
1588.
ville sende en Baad fra sig for at tale med nogen eller i andre umistænkelige Ærinder, skal han sørge for, at der ikke lægges dem Hindringer i Vejen eller gøres Overfald paa dem, og at de henvises til Lensmanden i Lenet, hvis de have noget venligt at andrage, men det maa ikke tillades dem at gaa i Land med nogen samlet Hob. Udt. i Sk. T. 2, 10 b.
16. Aug. (Kbhvn.). Bestalling for Hans Meyer i Helsingør som Toldskriver smstds. Da den Rente, der er tillagt de to andre Toldskrivere, kun vilde blive meget ringe, hvis den skulde deles i 3 Parter. skal der aarlig betales Hans Meyer 100 gl. Dlr. i Løn af Tolden. Han skal ligesom de andre Toldskrivere være fri for al kgl. og borgerlig Tynge, saalænge han er Toldskriver. Sj. R. 13, 34. Miss. til Arrild Hvitfeldt. Der er Trætte mellem Jacob Ulfeldt og Fru Kiersten Lykke, Eiler Grubbes Enke, om Jacob Ulfeldts Broder Corvits Ulfeldts Brev paa 1000 Dir., som han har æsket, men som Herredsfogden har dømt hende og Arvinger fri for, og Sagen er indstævnet til Landstinget til den 28. Aug. Da Sagen angaar Landsdommeren Anders Dresselberg selv, skal Arrild Hvitfeldt sidde i Dommers Sted paa Landstinget i den Sag. Udt. i Sj. T. 17, 83 b. Miss. til Jacob Seefeldt. Anders Dresselberg til Vognserup, Landsdommer i Sjælland, har berettet, at han af den afdøde Konge er bleven forlenet med Provstiet i Ribe Domkirke, hvortil blandt andet Stabye Kirke ligger, saaledes at Domprovsten altid har haft Ret til at høre Kirkens Regnskab og til at bortfæste Kirkens Tiender, Jorder og Ejendomme, hvilken Ret Jacob Seefeldt imidlertid nu vil tilholde sig til Mariager Kloster, da Jus patronatus med Kronens Part af Tienden og Retten til at indsætte Præster hører til Klosteret. Det befales ham uhindret at lade Anders Dresselberg nyde Retten til at høre Regnskab og bortfæste Kirkens Tiender og Jorder, da denne Ret altid har fulgt Domprovsten i Kapitlet. J. T. 4, 26 b.
17. Aug. (—). Miss til Anders Kaas paa hans Broder Emicke Kaas's Børns Vegne. Afdøde Emicke Kaas er bleven den afdøde Konge en Sum Penge skyldig paa hans Regnskab af Visborg Slot og Gotland, og disse Penge ere trods hyppige Skrivelser til Anders Kaas endnu ikke blevne betalte. Da der nu paahviler Riget store Pengeudgifter til Betaling af de Bekostninger, Riget er kommet i i Aar baade ved Kongens Død og Begravelse og
