842
1592.
hvilket han mener, at han ellers ikke let vil kunne faa, da han er Udlænding, og sørge for, at der vederfares ham Lov og Ret. Sj. R. 13, 290 b.
12. Juli (Kbhvn.). Miss. til Hans Speigel. Johan Urne til Valsøe har klaget over, at han og hans Medarvinger til de Knobers Gods blive forurettede paa Albo Herreds Ting, idet Retten ofte forhales for dem med adskillig Listighed, undertiden dømmes der ikke i deres Sager til den Tid, Recessen paabyder, undertiden gives de afsagte Domme ikke beskrevne i rette Tid. Da dette er mod al kristelig Ret og Billighed og Kongen som den af Gud beskikkede Øvrighed ikke kan tillade, at der drives saadant Spilfægteri med Lov og Ret, har han tidligere ladet udgaa Brev til alle Lensmændene herom, hvilket han havde formodet havde haft den Anseelse hos Hans Speigel, at han som den, der repræsenterer Kongen i Lenet, havde ført flittigt Tilsyn baade med Herredsfogder og Herredsskrivere og med. at Lov og Ret uden Vild havde sin Gang. Det befales ham nu alvorligt at foreholde Herredsfoged og Herredsskriver, at de ikke i mindste Maade forkorte nogen i Retten. Da Rørum Mænd have indtaget nogen Jord ud over det Skel, som nogle af Kongens Faders Raader og gode Mænd efter Kongens Faders Befaling have gjort mellem Rørum Mænd og Jerrested Herreds Mænd, befales det ham at tilholde Herredsfogden til at dømme endeligt i Sagen, naar den kommer for ham, og ikke opholde nogen af Parterne ud over den Tid, Recessen formelder, og ikke i saadanne Sager se gennem Fingre med ham eller andre, for at ikke Folk, der ville lade sig nøje med Lov og Ret, skulle lide Skade derved, saafremt Kongen ikke, hvis han lader det gaa ustraffet hen, skal se sig nødsaget til at gribe til de Midler, som hans kongelige Embede kræver, hvorefter han haver sig at rette og for Skade at tage Vare. Sk. T. 2, 179 b. K.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Assens. Der er Trætte mellem Frants Urne og Morten Nielsen, Borger i Kerteminde, angaaende en Gaard 2, som Frants Urne har købt af Morten Nielsen, og som han mener, at Morten Nielsen bør gøre ham fri med det Tagdryp, som fra Arilds Tid har hørt dertil og 1 11. Juli 1588. 2 I selve Brevet angives ikke, hvor Gaarden laa; efter Overskriften til Brevet laa den i Kerteminde, hvilket dog næppe kan være rigtigt, da Borgemestre og Raad i Assens skulle dømme i Sagen.
