80
1588.
stance af Afgiften af Bøuling Len til 1. Maj 1588. Sj. T. 17, 86 og 85.
17. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Frants Rantzau. Det har forundret ikke lidt, at han ikke har betalt den Restance, han efter sit Regnskab staar tilbage med af Kallundborg og Korsør Len, da der nu er gaaet saa lang Tid, siden han burde have gjort den Sag klar. Da der nu forestaar store Udgifter i Anledning af Bekostningerne med Kongens Begravelse og med de mange fremmede Herrer og fremmede Herrers Gesandter, som have været her, og i andre Maader, ligesom der ogsaa daglig behøves Penge til Kostpenge til Hofsinderne og Hoftjenerne, og da der, som han selv kan tænke, ikke er andre Midler at skaffe Penge paa end fra Kronens Len, befales det ham med det allerførste at indbetale Restancen paa Rentekammeret, saafremt Kongen ikke skal se sig nødt til at indkræve den ved andre Midler. Sj. T. 17, 86 b. Ligelydende Miss. til Henning Gjøe angaaende hans Restance af Nykøbing Slot og Len og af den gejstlige Indkomst paa Falster indtil den Dag, da han blev Lenet kvit; til Morten Venstermand ang. hans Afgift af Øens Len til 1 Maj 1588; til Henning Reventlov ang. hans Regnskab og Restance af Silkeborg Slot og Len til 1. Maj 1588; til Lodvig Munk Olsen ang. hans Restance af Afgiften af Ørum Len og den gejstlige Indkomst af Lenet til 1. Maj 1588; til Hendrik Gyldenstjerne ang. hans Restance af Bahus Len, Han Herred, Vildsted By og Hals Birk og af forskellige Pengeskatter af Aastrup Len og Han Herred samt om de 1000 Dlr., den afdøde Konge har laant ham af sit eget Kammer, hvilke det paalægges ham at betale inden Omslaget, da Kongen paa det skal udbetale en stor Sum Penge, som Kongens Fader har udlovet, saafremt det ikke sker og Kongen af den Grund lider nogen Skade med Rentepenge eller Skadegæld, vil han komme til at staa til Rette derfor; til Jacob Krabbe ang. hans Afgift af det Kronens Gods i Skaane, som han har i Forlening, til 1. Maj 1588, samt om 500 Dlr., som den afdøde Konge har laant ham af sit eget Kammer; til Pouel Hvitfeldt ang. hans Afgift af Halmsted Herred til 1. Maj 1588; til Ofve Juel ang. hans Regnskab og Restance af Aggershus Len og Afgiften af Hedemarkens og Østerdalens Len til 1. Maj 1588; til Niels Bild ang. hans Regnskab og Restance af Bergenhus Len til 1. Maj 1588; til Hans Pedersen ang. hans Afgift af Nedenes Len og