852
1592.
paa Nyborg og Korsør Slotte, om at holde Færgemændene sammesteds til under deres højeste Ed at bekende, hvem der lod Borger i Flensborg Thomes Jacobsens Øksne springe ud for Nyborg, og siden hjælpe denne til Rette, da Færgemændene have forbundet sig med hinanden om ikke at ville bekende, hvem der førte Øksnene over og lod dem springe ud. Udt. i F. og Sm. T. 2, 260.
31. Juli (Antvorskov). Miss. til Mandrup Parsberg og Albert Friis. Der er Trætte mellem Peder Rantzau til Trøiborg paa Kronens Vegne paa den ene og Otto von Qvalen, Embedsmand paa Tønderhus, paa Hertug Johan Adolfs Vegne paa den anden Side og ligesaa mellem Peder Rantzau og Befalingsmanden paa Lugum Kloster. Hertug Johan Adolf har nu foreslaaet, at Kongen og han hver skulle forordne nogle Raader og gode Mænd til at besigte Trætten og, for saa vidt angaar Trætten mellem Peder Rantzau og Lensmanden paa Tønderhus, afsige endelig Dom paa Aastederne, medens de, hvad Trætten ved Lugum Kloster angaar, kun skulle tage Sagen ad referendum til deres Herrer med rigtig Besked og Underretning. Mødet skal holdes nogen Tid efter Mortensdag, og det befales dem at indrette sig paa at kunne møde med andre Kongens Tilforordnede paa Aastederne, naar de faa nærmere Besked og Kongens Kommission bliver dem tilsendt, for i Forening med Hertugens tilforordnede Raader og gode Mænd at undersøge og afgøre Trætterne som ovenfor af Hertugen foreslaaet. J. T. 4, 322.
— Miss. fra Regeringsraadet til Albert Friis. Som han vel husker, er det blevet paalagt ham at tiltale og forfølge Claus Søfrensen, Herredsfoged i Frøs Herred, for nogle Øksne, som han har fordrevet. Enevold Woye til Røding har nu paa Claus Søfrensens Vegne tilbudt, at han hemmelig vil optinge til Albert Friis for den Sag, hvis han maa blive kendt fri i Dommen. Da det imidlertid ikke vel vil sømme sig, at han baade bliver frikendt og optinger for Sagen, skal Albert Friis, saafremt Claus Søfrensen eller nogen paa hans Vegne vil optinge for Sagen efter Sagens Lejlighed, lade det bero med Tiltalen og Dommen, optinge med ham og give ham Brev paa, at denne Sag herefter ikke skal komme ham til nogen Skade. Hvis Claus Søfrensen ikke vil gaa ind herpaa, skal Albert Friis alligevel lade Sagen bero, indtil han har gjort Ind-
