861
1592.
sparre, Gabriel Sparre, Anders Thott, Hans Speigel og Jørgen Brahe. For nogen Tid siden tilforordnede Kongen dem til at ledsage Hertuginde Christina af Slesvig Holsten og hendes Datter og andre Børn til Grænsen paa deres Rejse til Sverig; da det vil være højlig fornødent, at hun igen bliver modtaget af nogle Raader og gode Mænd ved Grænsen og ledsaget gennem Riget til Fyrstendømmet, befales det dem at holde de Folk og Heste, som de ere takserede for, til Stede, saa de paa nærmere Tilsigelse kunne møde med dem, hvor det befales, for at følge Hertuginden gennem Skaane til det Sted, de faa Ordre om. Sk. T. 2, 187.
1. Sept. (Antvorskov). Miss. til Mandrup Parsberg. Kongen har bragt i Erfaring, at af de 2 Dyrevogtere, som altid tidligere have været holdte i Skanderborg Len, er den ene for nogen Tid siden død og den anden for kort Tid siden bleven aftakket, hvilket har medført, at nogle Skytter i Mandrup Parsbergs Fraværelse have understaaet sig til at skyde Dyr i Kongens Vildtbane, hvor der ingen har været til at føre Tilsyn. Da det er i høj Grad nødvendigt, at der holdes i det mindste to Dyrevogtere i Lenet, skal han beskikke to saadanne, den ene, der skal være ridende, i Rye Birk og den anden i Hielmsløf Herred, fastsætte deres Besolding og Underholdning, saa lavt som muligt, og sende Regeringsraadet Besked derom, saa det derefter kan give dem Bestalling. J. T. 4, 325. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Oluf Daa til Rafnstrup paa Kirkens Part af Korntienden af Skielbye Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 312 Pd. Rug, 32 Pd. Byg, 5 Tdr. Havre og 2 Skpr. Gryn til Kirken. Udt. i Tb., S. 2 b.
2. Sept. (—). Miss. til Dr. Peder Søfrensen, Kongens Livmedicus. Da der baade her paa Slottet og i Byen blandt Kongens Hofsinder og andre Hoftjenere og blandt Hofsindernes Folk er megen Skrøbelighed af den ny nu regerende Sygdom, som daglig tager mere og mere til, og man ikke kan vide, om Sygdommen ikke kan gaa over til en besmittelig og forgiftig Pestilenssygdom, vil det være højlig nødvendigt, at Kongen har en forstandig og forfaren Medicus hos sig, som han kan bruge og konsulere sammen med Hofmedicus Dr. Johannes Bentzius. Han skal derfor straks begive sig hid og indrette sig paa at kunne blive her, indtil man ser, ledes det gaar med Sygdommen, om der skulde tilstøde Kongen selv eller de Raader, gode Mænd og Tjenere, der ere her til hvor-
