Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/887

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

882

1592.

18. Nov. (Khhvn.). Miss. til Dr. Peder Vinstrup. Da Kongen har bestemt, at der skal holdes Bededage 5., 6. og 7. Febr., skal han tilskrive alle de andre Superintendenter i Riget herom og forordne en bekvem Tekst til Behandling i disse Dage, saa enhver af Superintendenterne i sit Stift hos Provster og Præster kan forordne, at Bededagene blive holdte med tilbørlig Ære, Reverens og Andagt. Han skal sørge for, at Bededagsteksten bliver fastsat saa snart som muligt, saa den i Tide kan sendes til Norge, for at Bededagene kunne blive holdte der paa de samme Dage. Sj. T. 18, 203 b. Miss. til Christoffer Valkendorf. Erhardt Hardeiger og Hans Jacopsen have berettet, at afdøde Arildt Olsen, forhen Admiral og Befalingsmand paa Holmen, har udgivet et Gældsbrev til afdøde Johan Baptist, Herold, paa 58 gl. Dlr. 3 Mk. 10 Sk. danske for noget Tømmer, og at de som Arvinger til Gældsbrevet have tiltalt Niels Lauritsen til Togeløcke for Pengene, da han som gift med afdøde Arildt Olsens Enke¹ maa være forpligtet til at betale dem. Han har dog vægret sig derved, skønt han paa Herredstinget er dømt til at betale Pengene med al Rente og Skadegæld, som er løbet paa, og de have derfor anmodet om at blive hjulpne til Ret. Christoffer Valkendorf skal undersøge Sagen og foreholde Niels Lauritsen, at han skal rette sig selv heri og paa sin Hustrus Vegne betale Pengene. Sk. T. 2, 195 b.

— Miss. til Knud Brahe, der tidligere 2 har faaet Ordre til at lægge noget Gods, som var mageskiftet til Kronen af Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm, og som afdøde Fru Marren Jul havde Livsbrev paa, ind under Aarhusgaard, om at lade Jacob Ulfeldt eller hans Fuldmægtige faa al dette Aars Landgilde af Godset, men ellers rette sig efter Kongens tidligere Skrivelse. J. T. 4, 330.

20. Nov. (—). Miss. til nedennævnte Lensmænd. Da de endnu ikke have efterkommet den tidligere Ordre 3 om at indsende klare Fortegnelser til Kancelliet over det gejstlige Gods og de Tiender i deres Len, der tilkomme Kronen, befales det dem straks at indsende Fortegnelserne. Hans Lange for Lundenes Len og Nørre Herred; Johan Rud for Beuling Len; Peder Gyldenstjerne for Vestervig Kloster, Hing og Uldborg Herreder; Chresten Skeel for Aakier Len; Hendrik Belov for Hald Len; Fru Beate Brahe for Gislum Herred; Axel Brahe for Odensegaards Len,

— 1 Kirstine Ulfeld g. m. 1. Arild Olsen Green. 2. Niels Lavridsen Rosengedde. Okt. 1592. 8 28. Dec. 1590. 2 10.