906
1592.
nogen Skade ved, at der meddeles ham Udskrift deraf. Det befales dem at meddele Jacop Krabbe Udskrift af det, som de have fundet eller herefter maatte finde angaaende hans Markeskelstrætte. Sk. T. 2, 201.
— 14. Dec. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Villum Guldsmed, Borger i København, indtil videre maa være fri for Skat, Hold, Vagt og anden kgl. og borgerlig Tynge. Udt. i Sj. R. 13, 300 b. Aab. Brev om, at Hans Lademager, der for nogen Tid siden er antaget til at tage Vare paa Tøjhuset ved Københavns Slot og forfærdige hvad der bliver ham befalet der, skal have 16 Dlr., 6 Al. Engelst og 6 Al. Foderdug i aarlig Løn for sin egen Person, 8 Dlr., 3 Al. Engelst og 3 Al. Foderdug i aarlig Løn til en Svend samt 12 Sider Flæsk, 112 Oksekrop, 112 Fjerd. Smør, 12 Td. Sild, 3 Voger Bergefisk, 12 Td. Gryn, 1 Læst Brød og 2 Læster Øl i aarlig Genant til sig selv og Svenden og nødtørftig Lys til sig selv alene, at udrede af Rentekammeret og Københavns Slot. Sj. R. 13, 300 b.
15. Dec. (—). Aab. Brev om, at Kierstinne Jacobsdatter, Christen Elkiers Enke, i Goensemagle, i et Aars Tid maa beholde den Gaard, hun nu har i Værge, fri for Landgilde, Ægt og Arbejde. Udt. i Sj. R. 13, 301 b.
— Miss. til Kapitlet i Roskilde. Da Kongen har givet Christian Holck til Høygaard, Sekretær, Løfte paa et Kannikedømme i Roskilde og der nu er et saadant ledigt efter afdøde Hans Lauritsen, har Kongen bevilget, at Christian Holck formedelst sin tro Tjeneste maa faa det. Skønt der efter Kapitlets Statuter skulde opteres, anmoder Kongen dog Kapitlet om straks at lade Christian Holck indtræde i Kannike dømmet i Hans Lauritsens Sted uden Option, hvilket dog ikke skal komme Kapitlet til Skade paa dets Privilegier, men kun regnes for en Bevilling, der er sket af Hensyn til Kongen. Kongen stoler sikkert paa dets Villighed. Sj. T. 18, 222 b. Miss. til Jens Skriver, Byfoged i Køge. Dr. Thomes Fincke, Professor ved Universitetet i København, har berettet, at Jens Skriver paa Kongens Vegne lader forfølge en af hans Tjenere, Niels Rasmussen i Hadstrup, for et Slagsmaal, han har lavet i Køge, og, efter at Niels Rasmussen har betalt sine Bøder til Byen, ogsaa vil have, hvad han kan være forfalden i til Kronen. Da Universitetet imidlertid i Følge sin Fundats selv har Haand og
