Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/914

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

909

1592.

Medborgere for nogen Tid siden er blevne opkrævede paa Bytinget. til at sige og kende paa en Kvinde, Margrete Borringholms, som Christen Olborg, Borger i Ysted, havde beskyldt for Trolddom. Efter mangfoldige Vidnesbyrd, som Anklageren har ført i Rette over hende, og efter hendes egen Bekendelse have de dømt hende at være skyldig og at burde lide sin Straf, saalænge de over hende aflagte Vidnesbyrd staa ved deres fulde Magt. Denne deres Dom er siden bleven indstævnet til Landstinget, hvor Lau Urne har funden den tilbage til dem igen med Paalæg om inden 6 Uger at dømme endeligt i Sagen og kende om de aflagte Vidnesbyrd, da han, som de berette, ikke har fundet, at de ere saa nøjagtige og lovlige, at de kunne »vinde hendes Liv. Derefter have de paany taget Sagen for, og efter de ovennævnte Vidnesbyrd og efter de Skudsmaal, der ere blevne tagne over hende paa Tinge, gaaende ud paa, at hun i 24 Aar har været berygtet som Troldkvinde, have de 11 Mænd dømt hende skyldig, medens de to imod deres tidligere Dom have frikendt hende i Henhold til et i Rette ført Skudsmaal om, at ingen har klaget over hende for saadanne Sager, medens hun var paa Bornholm. Da Sagen derefter er kommen ind for Lau Urne, har han dømt de 2 Mænds Dom ved Magt og de 11 Mænds Dom magtesløs at være, da de Vidnesbyrd, hvorpaa de havde funderet deres Dom, ikke vare lovlige. De 11 Mænd ere nu bange for, at de skulle blive eftertragtede paa deres Fælding, da de ere indstævnede til Landstinget derfor, og have anmodet om at blive hjulpne til Ret, da de mene ikke at have gjort nogen Uret, idet de have afsagt deres Dom efter de Vidnesbyrd og Skudsmaal, som Menigmand i Ysted har givet ovennævnte Kvinde paa Tinge, og efter hendes egen Bekendelse. Da det ikke kan vides, om det aflagte Vidnesbyrd om, at hun i 24 Aar har været berygtet som Troldkvinde, har været i Rette for ham paa Landstinget, da han afsagde sin sidste Dom, befales det ham, naar han nu skal dømme paa de 11 Mænd og enten rejse eller endelig fælde dem, nøje at undersøge, om hun efter de aflagte Vidnesbyrd og Skudsmaal og hendes egen Bekendelse er skyldig eller ej, tage Hensyn ogsaa til de Skudsmaal, Breve og Vidnesbyrd, som ikke tidligere have været i Rette for ham, og siden dømme i Sagen, som han vil være bekendt for Gud og for Kongen, hvis han bliver indstævnet for denne, saa de 11 Mænd ikke mere med Billighed skulle have noget at klage over. Sk. T. 2, 204.