Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/915

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

910

1592.

26. Dec. (Kbhvn., 1593). Miss. til Oluf Rosensparre, Anders Thott og Ofve Ugerup. Kongen har givet dem Ordre til med det allerførste at begive sig til Henrik Ramel til Beckeskouf for at undersøge, hvad Breve, Kister, Skrin og andet Gods, som findes dér, tilkommende Gabriel Sparre paa hans Hustrus¹ Vegne og hendes Medarvinger efter afdøde Fru Giørel Gyldenstjerne, forsegle Kister og Skrin med Breve og andet med deres Signeter, optage Registre under deres Haand og Segl over det andet Gods, som findes der, tilhørende ovennævnte Arvinger, og siden overlevere det til Gabriel Sparre eller hans Fuldmægtige. Da Henrik Ramel imidlertid formener, at der blandt Brevene findes Breve, som angaa Beckeskouf Gaard og Gods, har Kongen givet Peder Brahe til Kragholm, Vilhelm Dresselberg til Hiulerødt og Siverdt Grubbe til Hofdal, Sekretær, Ordre til at begive sig til Beckeskouf den 22. Jan. for at registrere de Breve, som maatte angaa Beckeskouf Gaard og Gods eller andet af Kronens Gods. Det befales dem at give Møde til samme Tid og tilstede de nævnte 3 gode Mænd at registrere de Breve, der angaa Beckeskouf Gaard og Gods eller andet Kronens Gods. Sk. T. 2, 205 b.

27. Dec. (—). Miss. til Peder Brahe og Vilhelm Dresselberg om i Forening med Sekretær Siverdt Grubbe at møde paa Beckeskouf 22. Jan. for at registrere de Breve, der angaa Beckeskouf Gaard og Gods eller andet Kronens Gods. De skulle levere Siverdt Grubbe et klart Register over disse Breve til Indlægning i Kancelliet og levere Henrik Ramel Brevene angaaende Beckeskouf Gaard og Gods mod Reversal. Sk. T. 2, 206. Miss. til Albret Friis. Hr. Søfren Troelsen, Sognepræst paa Fafnøe, har berettet, at hans Søn for nogen Tid siden har beligget sit eget Søskendebarn, men er bleven benaadet af Kongen formedelst dennes Svoger Hertug Hendrich Julius af Brunsvigs Forbøn. Inden denne Benaadning blev Hr. Søfren bekendt, har han dog udlovet 350 Dlr. til Albret Friis paa Kronens Vegne for Sønnens Forseelse; heraf er der betalt 100 Dlr., og han tiltales nu af Albret Friis for Resten. Da Kongens Benaadning lyder paa, at Forseelsen skal være eftergiven, mod at Sønnen betaler en lempelig Bøde derfor til Albret Friis, har han anmodet om, at han maa blive fri for at svare Resten af Pengene. Det be- 1 Lisbet Trolle.