Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

93

1588.

1

31. Aug. (Kbhvn.). Miss. fra Regeringsraadet til M. Jacob i Aalborg om at lade den Præst, som Fru Karine Rønnov, Jens Bildes Enke, har kaldet til Vreløf Sogn, faa Kaldet. J. T. 4, 32. (Tr.: Dsk. KL. II. 451 f.). Miss. til Malte Jensen, Morits Stygge og Hans Lindenov, Landsdommere i Nørrejylland. Hoslagt sendes dem en Supplikats fra Peder Jacobsen Munk og Søfren Andersen, Borgere i København, hvori de berette, at de for nogen Tid siden have sendt deres Tjener Hans Ertmand til Nibe for at salte Sild; da han havde faaet Herberg der, har han ladet et Skrin indbære i det ham anviste Kammer og er derefter rejst bort, hvorefter Skrinet er taget ud af Kammeret, brudt op og igen indsat i Kammeret, efter at der var stjaalet 120 Dlr. deraf; Hans Ertmand har derefter haft lang Trætte om denne Sag, men har nu faaet Dom, hvorefter Dommeren ikke har vidst at kende Værten sagesløs, da Skrinet har staaet i hans Kammer inden Laas og Lukkelse og hverken Døre eller Vinduer ere brudte op eller noget af hans Gods stjaalet. Da de nu alligevel for hurtigere at kunne komme til Ende med Sagen ville indstævne den for Landstinget, men bo langt derfra, have de begæret en Forskrift til Landsdommerne om uden Opsættelse eller lang Forhaling at bringe Sagen til Ende. Landsdommerne skulle derfor, naar de nævnte to Borgeres Fuldmægtige besøge dem med dette Brev, indstævne Sagen for sig, nøje undersøge den og uden al Forhaling afsige endelig Dom deri. J. T. 4, 32 b.

1. Sept. (—). Miss. fra Regeringsraadet til Dronningen. Det har med tilbørlig Reverens modtaget Dronningens Skrivelse, dat. Frederiksborg 31. Aug., og deraf sét, at hun vil begive sig paa en Rejse til hendes Livgeding, Laaland og Falster, men nærer Betænkelighed ved at lade den udvalgte Konge, Christian IV, og hendes andre Børn blive paa Frederiksborg eller Kroneborg, da Lensmændene paa disse Slotte, Joachim Leist og Giert Rantzau, skulle være forløvede paa nogen Tid til deres eget Hus og egen Bestilling, og derfor agter at sende Børnene til København, indtil hun kommer tilbage, hvorom hun udbeder sig Regeringsraadets Mening. Raadet billiger ganske hendes Forsæt, særlig fordi det saa i nogen Tid kan have den udvalgte Konge og de andre Børn hos sig, og takker Gud, at der ingen synderlig Sygdom er 1 J. T. har ved en Fejlskrift: Aahus.