Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/162

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

161

1593.

blev sendt til Norge efter nogle Østers, 2 Maaneders Fetalje til ham selvfjerde og medgive ham 12 Læst tomme Tønder til at pakke Østersene i. Udt. i J. T. 4, 411 b.

8. Okt. (Koldinghus). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Niels Grøn i Borup paa Kronens Part af Korntienden af Kattrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 4 Ørt. 7 Skpr. 1 Fjerdingkar Rug, 42 Ørt. 22 Skp. Byg og 412 Ørt. 412 Skp. Havre til Kronen. Udt. i Tb. S. 57.

9. Okt. (—). Miss. til Caspar Markdaner. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra denne Brevviser, Bunde Christensen i Jerlof, hvori han beretter, at før Kongens Fader befalede, at der skulde gaa Jævning over Vilstrup og Jerlof Marker, laa der mellem begge disse Marker en Mark, kaldet Hvolbøl Mark, hvoraf den ene Halvdel brugtes til Jerlof By og den anden til Vilstrup By, og hvoraf begge Byer hver svarede 1 Ørt. Rug til Jerlof Kirke. Skønt hver af Byerne ogsaa efter Jævningen har sin halve Part af Hvolbøl Mark, svares dog nu hele Afgiften af Marken til Jerlof Kirke alene. Nu er der imidlertid paa Herredsting og Landsting fældet den Dom, at den Ørt. Rug, som de i Vilstrup svare af deres Halvdel, bør svares til deres Sognekirke, Skibet Kirke, skønt den ligger i Torrildt Herred, men alligevel er denne Ørt. Korn ikke slettet i Jerlof Kirkes Bog, saa han maa aarlig svare den, da han er Kirkeværge, medmindre der med Kongens Tilladelse kan ske nogen Forandring heri. Da begge Byer efter Jævningen have hver sin Halvpart af Marken og have hver sin Sognekirke, skal Caspar Markdaner lade Bunde Christensen være fri for at svare den ene Ørt. Korn til Jerlof Kirke og lade ham svare den til Skibet Kirke, saalænge ovennævnte Domme staa ved Magt. J. T. 4, 412.

17. Okt. (—). Aab. Brev om, at Dr. Daniel Zollner og Jøergen Dorn, Borgere i Lybæk, have besøgt Kongen med en Intercessionsskrivelse fra Borgemestre og Raad i Lybæk og berettet, at de ere Formyndere for deres afdøde Medborger Johan Meinermandtz Hustru og Arvinger og paa disses Vegne have allehaande Tilgodehavende hos Kongens Undersaatter her i Riget, hvorpaa de have Haandskrifter og andre gode Beviser. Da de nu ville lade dette Tilgodehavende indkræve af denne Brevviser, deres Fuldmægtig, og have ansøgt Kongen om Befordring til uden lang Forhaling at komme til deres Betaling, befaler Kongen alle sine Fogder, Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd, By-, Herreds- og