208
1594.
bygge med saa ringe Bekostning som muligt og indskrive Udgiften i sit Regnskab. K. Udt. i Sk. T. 2, 2581. For en
29. Jan. (Dronningborg). Aab. Befaling til Laurits Brockenhuus, Niels Friis og Axel Brahe. Mange af Kronens Bønder i Davinde By og Sogn, som Jomfru Margrete Skovgaard er forlenet med paa Livstid, have ofte besøgt Kongen med mangfoldige Klager over hende, saaledes som de nærmere kunne se af hoslagte Supplikats fra en Del af dem, og paa den anden Side har hun haardelig beklaget sig over Bøndernes Ulydighed mod hende, saaledes som begge Parter yderligere kunne berette dem. Gang for alle at blive fri for disse idelige Klager og faa Sagen grundig undersøgt, befaler Kongen dem at samles med det allerførste paa belejlig Tid og Sted, indstævne Jomfru Margrete Skovgaard og alle de Bønder, hun er forlenet med, i Rette for sig, undersøge de gensidige Klager, antegne dem og uden al Forhaling eller Opsættelse enten forlige Parterne i Mindelighed eller dømme dem imellem samt give deres Afgørelse beskreven fra sig under deres Signeter. Hvis der blandt Klagerne findes nogle, som de finde sig besværede ved at dømme om, skulle de klarligen lade dem optegne under deres Signeter og med det allerførste sende Kongen rigtig Besked baade om deres Dom og om de gensidige Klager og Gensvar, saa Kongen i alle Maader kan vide at rette sig derefter. F. og Sm. T. 2, 334 b. K. Miss. til Axel Brahe. Da Fru Margrete Viffert til Viffertsholm, Envoldt Sehesteds Enke, efter hendes Husbondes Død sagde sig fra Arv og Gæld efter ham, blev alt det Guld, Sølv, Købstadsgods og alt andet, som fandtes blandt Løsøret i begges Fællesbo, udlagt til Betaling af Gælden efter ham, deriblandt en af Fru Margretes Gaarde i Odense, som er vurderet til 150 Dlr. Da Størstedelen af Envoldt Sehesteds Kreditorer nu have faaet deres Betaling og det af det til Gældens Betaling udlagte Løsøre, som er blevet til overs, nu har staaet Aar og Dag, uden at nogen har gjort Anfordring derpaa, og derfor er forfalden til Kronen, skal Axel Brahe straks tage Gaarden i Odense, oppebære den aarlige Husleje deraf og føre den til Indtægt i sit Regnskab. Han skal lade tage Syn over Gaarden og siden paase, at den ikke forfalder. F. og Sm. T. 2, 333. K.' 1 Brevet er overstreget i Sk. T., men vistnok kun, fordi det ikke skulde I have været indført der.
