Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/243

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

242

1594.

maatte blive boende husfrit i den, da hendes Husbonde og hun have arvet Gaarden efter hendes Forældre. J. R. 5, 361 b. For nogen

7. Marts (Koldinghus). Miss. til Albert Friis. Tid siden har han paa Kongens Vegne hos Enevold Woie til Røddinge beslaglagt 2 Øksne, som det formenes, at Claus Søfrensen, forhen Herredsfoged i Froste Herred, har uddrevet af Riget uden at svare Told af dem. Kongen har nu bevilget, at den ene af Øksnene maa gives til Hospitalet i Haderslev og den anden til Hospitalet i Ribe, hvorefter Albert Friis skal rette sig. J. T. 4, 455 b.

— Miss. til Albert Friis. Da Chresten Rosenkrantz til Kouxbølle, saaledes som hoslagte Brev nærmere viser, vil tilmageskifte sig nogle Møgeltønder Kirkes Kirkejorder af M. Rasmus Heidmand, Ærkedegn i Ribe Domkirke, der paa Kapitlets Vegne har Jus patronatus til Kirken, og vil udlægge Kirken lige saa god Ager og Eng baade i Bønderstavn og Kirkeland, skal Albert Friis med det første begive sig til Møgeltønder Kirkes Jorder og til Chresten Rosenkrantz's Bønderstavne og det Kirkeland, der er tilfæstet, besigte Godsets Lejlighed og undersøge, om Mageskiftet kan ske uden Skade for Kirken og uden Forringelse af Kronens Herlighed og Højhed, dog maa han ingen endelig Aftale træffe med Chresten Rosenkrantz udover, at han med det første vil erklære sig til Kongen om Sagen og høre dennes Mening. J. T. 4, 456.

— Miss. til Caspar Markdaner. Da Hr. Hans Pouelsen, Sognepræst til Tafle og Erritsøe Sogne, der i nogen Tid har været forlenet med Kronens Part af Korntienden af Erritsøe Sogn, har Underholdning nok desforuden, skal Caspar Markdaner straks lægge Tienden ind under Slottet, kræve Forleningsbrevet tilbage og indsende det til Kancelliet. J. T. 4, 456 b.

11. Marts (Nyborg). Miss. til Erik Bilde. Da nogle af Kronens Bønder i Vissenberg Birk, som hans Hustru 1 er forlenet med, ere blevne gjort nederfældige paa Landstinget for en Sag, anmodes han om for Kongens Forbøns Skyld at tage et lideligt Faldsmaal af dem og give dem Bevis for, at de have stillet ham tilfreds og aftinget hos ham, saa Kongen siden efter deres Begæring kan give dem Oprejsning igen. F. og Sm. T. 2, 345. 1 Magdalene Emmiksen.