251
1594.
hvad Hans Matsen billigen bør give Mogens Gjøe, og give Dommen beskreven. F. og Sm. T. 2. 391.
8. April (Kbhvn.). Miss. til Mogens Gjøe, Niels Friis, Frederik Hobe, Peder Grubbe, Knud Bilde og Hendrik Gjøe. For nogen Tid siden har Kongen ladet udgaa aaben Befaling til Jørgen Daa, Hening Gjøe, Chresten Friis, Mogens Gjøe, Niels Friis og Peder Grubbe om Trætten mellem Fru Anne Hardenberg, Anders Bjelkes Enke, paa den ene og Fruerne Inger Mogensdatter og Anne Mogensdatter, Anders Bjelkes Arvinger, paa den anden Side. Da Jørgen Daa, Hening Gjøe og Chresten Friis imidlertid ikke ere mødte paa den Dag, da Befalingen efter Stævningens Lydelse skulde udføres, ere Frederik Hobe, Knud Bilde og Hendrik Gjøe blevne tiltagne i disses Sted til i Forening med de andre gode Mænd at udføre Befalingen. Da hverken Fruerne Inger Mogensdatter og Anne Mogensdatter eller Fuldmægtige paa deres Vegne ere mødte efter Stævningen, have de dømt dem til at have tabt Sagen, indtil de stævne den paany. Da de nævnte Fruer nu agte med det første igen at lade Sagen indstævne og have anmodet om Forskrift til dem om at indstævne og paadømme Sagen, befales det dem med det allerførste at indstævne Sagen for sig, forlige Parterne i Mindelighed eller dømme dem imellem uden al Opsættelse og give alt beskrevet under deres Signeter. F. og Sm. T. 2, 392.
9. April (—). Miss. til Erik Hardenberg. Kongen har bragt i Erfaring, at en Frue i Fyen forgangen Vinter har ladet skyde et stort Antal Daavildt paa Hindtsholm under Eskebierggaard, som han er forlenet med, og at Huderne af Dyrene ere blevne solgte til Feldberederne i Odense. Han skal straks lade anstille grundig Undersøgelse herom baade hos Bønderne paa Hindtsholm og i andre Maader og, hvis han kan opdage, hvem der have gjort det, lade dem tiltale paa det højeste med Retten og straffe. F. og Sm. T. 2, 345. Miss. til Axel Brahe om at kalde Feldberederne i Odense, den ene efter den anden, for sig, med Flid udspørge dem om, hvem der have beredt nogle Daavildthuder, af hvem de have købt dem eller hvem der have ladet dem berede hos dem, og med det allerførste lade Kongen vide, hvad han erfarer. Udt. i F. og Sm. T. 2, 346.
— Miss. til Mourits Podebusk's Arvinger. Hoslagt sendes dem
