Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/264

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

263

1594.

paa 5674 Rosenobler, som han har indleveret i Kongens eget Kammer, og som siden ere blevne indsatte i Hvælvingen paa Københavns Slot. Udt. i Sj. R. 13, 364 b.

4. Maj (Kbhvn.). Miss. til Rentemester Envold Kruse. Børge Trolle, Embedsmand i Nedenes Len, har tilkendegivet, at han i sit Regnskab har opført 30 Dlr. aarlig til Fogdens Løn og 16 Dlr. aarlig til en Karl, der kunde følge Fogden i Lenet, hvilket han mener ikke vil blive godtgjort ham uden Kongens Bevilling. Kongen har bevilget, at det maa godtgøres ham for Aaret 1592-93, men videre ikke. Sj. T. 18, 330 b.

— Miss. til Biørn Knudtsen. Denne Brevviser Pouel Lauritsen, der bor i Faustrupgaard, som Biørn Knudtsen er forlenet med, har berettet, at der til Faustrupgaard og 2 andre Gaarde, Heygaard og Fiellelund, ligger en lille Eng, der høstes til fælles til de 3 Gaarde, 2 Aar til Faustrup og 1 Aar til hver af de andre 2 Gaarde; sidste Aar har saa ved en Misregning Bonden i Heygaard slaaet Engen, skønt det dette Aar tilkom Pouel Lauritsen at høste den, dog var det Pouel Lauritsen vitterligt og han har ogsaa alligevel selv sanket Engen og ført den hjem med Undtagelse af en » Bofve<< Hø, som han gav en fattig Kvinde. I den Anledning har Biørn Knudtsen ladet ham tiltale, saa han er bleven dømt fra sin Gaard, uanset at han i saa lang Tid har boet i den, har opbygget den fra ny af 2 Gange, da den var brændt af Rigets Fjender, og har svaret sin aarlige Landgilde og anden Rettighed af den. Da hans Forseelse jo er meget ringe, forekommer det Kongen meget sælsomt, at Biørn Knudtsen vil handle saa strengt med ham derfor, og det befales denne at betænke, hvad der i sig selv er billigt og ret, lade ovennævnte Kronens Tjener blive ved hans Gaard, saalænge han svarer, hvad han skal, og tage en rimelig Straf af ham, hvis han findes at have forsét sig, men ikke fratage ham hans Gaard eller tvinge ham til at fæste den paany saa højt, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sk. T. 2, 74 b.

5. Maj (—). Miss. til Fru Anne Giordtsdatter. Alle Gregers Holgersen Ulfstands Arvinger have berettet, at de af Detlof Brocktorff til Sch[r]evenborn og hans Konsorter, afdøde Marquart Brocktorffs Kreditorer, tiltales for et Hovedbrev, lydende paa 6000 Mk. lybsk og 10 Mk. i aarlig Rente af hvert Hundrede, som Gregers Ulfstand med Forlovere har forpligtet sig til at levere hende til troer Hænde i Forvaring paa afdøde Marquart