280
1594.
svare 200 Dlr. fri Penge, uden al Afkortelse, i aarlig Afgift af den visse Indkomst, aarlig gøre Regnskab for den uvisse, hvoraf han selv maa beholde Tredjedelen, og aarlig tjene Riget med 2 geruste Heste. Han maa selv beholde al Avlen til Bønnitgaard, men maa saa heller ikke tilskrive Kongen nogen Bekostning paa denne Gaard og dens Avl. dens Avl. Han skal have Købstæderne paa Laaland og Falster i Befaling og, naar Lejligheden kræver det, beskikke de Borgere, der synes ham duelige dertil, til Borgemestre, Toldere, Sisemestre og Byfogder. Han skal i Forening med Tolderne og Sisemestrene have Tilsyn med, at hvad Told, Sise og Vrag, som falder under Laaland og Falster eller i Købstæderne, altsammen bliver oppebaaret og ført til Regnskab for Kronen. Byfogderne maa ikke aftinge Sager i Købstæderne uden Johan Bernekovs Vidende, saaledes som de til Lensmændene over hele Riget for nylig udgaaede Breve nærmere paabyde. Han maa ikke befatte sig med Byen Nykøbing, der uhindret skal følge Kongens Moder i Overensstemmelse med hendes Livgedingsbrev, dog forbeholder Kongen sig den Told og Sise, der falder i Byen, for hvilken Tolderen i Byen skal gøre Kongen Regnskab. Johan Bernekovs Regnskab skal regnes fra 1. Maj 1594. F. og Sm. R. 2, 136 b. K.
3. Juni (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Skomagerne i Hobro maa gøre Sko for Kongens Undersaatter i Han Herred. J. R. 5, 364 b. (Se CCD. II. 661). Forleningsbrev for Sigvordt Beck, kgl. Sekretær, paa det Prælatur i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde Otte Brockenhuus. Naar han ikke længere er i Kongens Kancelli eller Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i Stand. J. R. 5, 365.
— Miss. til Frants Rantzau. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra disse 2 Brevvisere, Kronens Bønder Niels Olsen i Tem og Peder Olsen i Søhol[m], som Kongen for nogen Tid siden har faaet til Købs af Peder Andersen, Borger i Kolding. Han skal undersøge Sagen og siden lade opkræve uvildige Dannemænd til at fastsætte, hvor meget der med Billighed bør gives af deres Gaarde, saa de ikke kunne have noget at klage over og Kongen i betimelig Tid og uden Modsigelse kan faa, hvad han med 1 31. Aug. 1593.
