29
1593.
terne i Roskilde faa deres Betaling efter deres Registres Lydelse, og at føre den til Udgift i Regnskabet. Sj. T. 18, 243.
1. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Olluf Smed, Borger i Sakskøbing, har berettet, at han for nogen Tid siden, da han var Byfoged i Sakskøbing, har forset sig og imod Loven og Stadsretten ladet en Kvinde, ved Navn Birgete Knabes, fængsle, hvorfor han er bleven dømt til at bøde 40 Mk. til Birgete og 40 Mk. til Kronen, ligesom han ogsaa, da han har taget hendes Gods ud af hendes Hus lovufordelt, er bleven dømt til at indføre det med Ed og bøde 3 Mk. derfor efter Loven. Men skønt han saaledes har stillet baade Sagvolderen og sit Herskab tilfreds, forekastes Sagen ham dog ofte, og han har derfor begæret at faa Oprejsning. Kongen har nu bevilget, at Olluf Smed herefter maa være aldeles fri for denne Sag og søge Ting og Stævne, Gilde og Lavshus og ej være Mand desværre for den Sag. F. og Sm. R. 2, 130.
— Aab. Brev om, at Bønderne i Falster herefter maa forskaanes for at svare den ny Told af deres eget hjemmefødte Kvæg. F. og Sm. R. 2, 130 b. (Se CCD. II. 637).
2. Marts (—). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da de 500 Dlr., som de for nogen Tid siden efter Kongens Ordre 1 laante Jacob Trolle, Embedsmand paa Frederiksborg, mod Reversal for deres Tilbagebetaling til en bestemt Tid, ere anvendte til Kongens Bedste, befales det dem at tilbagelevere Jacob Trolle den af ham udgivne Reversal og tage Kvittans af ham for Modtagelsen af Pengene. Sj. T. 18, 243 b.
— Aab. Brev til Indbyggerne over hele Danmark om, at Kongen, da han og Rigsraadet have bestemt, at der skal holdes Herredag i Danmark i Aar, har besluttet at holde Herredagen Hellig Trefoldigheds Søndag, den 10. Juni, i København, hvor han selv og Rigsraadet ville sidde Retterting og hjælpe enhver til Ret. Det befales alle, der ville have Sager i Rette og ikke allerede have udtaget Stævning, med det første at henvende sig til Kancelliet derom, dog maa ingen Sager indstævnes for Herredagen, hvori der ikke er gaaet Dom paa Herredsting og Landsting, medmindre det er Sager, som der endelig bør dømmes i af Kongen og Rigsraadet. Sj. T. 18, 243 b. K. 1 16. Sept. 1592.
