326
1594.
ladet udgaa aabent Brev om, at han vil sende nogle Raader og gode Mænd til Gotland og Bornholm for at sidde Retterting, nu har givet Christoffer Valkendorf til Glorup og Albrit Friis til Harritskier, Embedsmænd paa Helsingborg Slot og Vestervig Kloster, Fuldmagt til med det allerførste at begive sig til Gotland og Bornholm med Kongens Skib, kalde alle de Sager i Rette for sig, som Undersaatterne paa disse to Lande kunne have at indføre for dem eller herefter indstævne for dem, undersøge dem, dømme i dem og give deres Domme beskrevne. Hvis nogle af Kongens Undersaatter paa disse Lande have noget at klage over Kongens Embedsmænd, Landfogder, Slotsfogder, Borgemestre, Raadmænd eller andre, der have Befaling, skulle de ligeledes have Fuldmagt til at forhøre disse Sager og deri forordne, hvad Lov og Ret er, saa ingen med Rette skal have noget at beklage sig over. De af de to ovennævnte Raader afsagte Domme og Afgørelser skulle blive ved deres fulde Magt, som om de vare afsagte af Kongen selv personlig. Kongen har ogsaa befalet dem at undersøge al anden forefaldende Lejlighed og Upligtighed, saa Kongen efter deres Hjemkomst efter deres og de andres Raaders Betænkning kan forordne, hvad der kan være gavnligt for Riget og de nævnte Lande. Hvis nogle af Kongens Undersaatter have særlige Anliggender at forebringe, hvorom de ikke efter deres Fuldmagt og Instruks kunne erklære sig, skulle de med Flid undersøge og optegne det, saa de kunne tilkendegive det, naar de komme hjem, og Kongen derefter erklære sig til Undersaatterne. Det befales alle Kongens Undersaatter paa Gotland og Bornholm at have de ovennævnte Raader betroet, som om Kongen selv var til Stede. Sk. R. 2, 170.
27. Juli (Kbhvn.). Instruks for Christoffer Valkendorf og Albret Friis paa deres Sendelse til Gotland og Bornholm: De skulle indrette sig saaledes, at de saa snart som muligt kunne være til Stede paa Gotland og Bornholm, hvor de, forinden de begynde at holde Retterting, skulle lade det dem medgivne kgl. Fuldmagtsbrev læse for Menigheden og efter deres »begavede Beskedenhed tilkendegive den forsamlede Almue Kongens naadigste Vilje og Affektion mod dem alle til at ramme deres Gavn, holde dem ved Lov, Skel og Ret og forsvare dem mod Vold og Uret, hvorfor han, da der paa Landet kan findes uformuende Folk og Folk, der intet Forsvar have, som enten med Dom eller Vælde ere blevne besværede mod Loven eller i andre Maader forurettede,
