Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/396

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

395

1595.

9. Jan. (Kbhvn.). Lignende Miss. til Manderup Parsberg om at lade hugge noget Pæretræ i Jungshofvit Len. Udt. i Sj. T. 18, 400 b.

— Ekspektancebrev for Gunde Lange paa det første ledige Kannikedømme i Aarhus Domkirke, dog tidligere udgivne Ekspektancebreve paa Kannikedømmer i Aarhus hermed uforkrænkede. J. R. 5, 384. Forleningsbrev for M. Thøger Hvas, Sognepræst til Sortebrødre Sogn i Viborg, paa det efter afdøde M. Peder Thøgersen, Superintendent i Viborg Stift, ledige Kannikedømme, kaldet Kiølsen Præbende, i Viborg Domkirke. Han skal residere ved Domkirken og holde Residensen i god Stand. J. R. 5, 384 b. Miss. til Knud Brahe. Frants Rantzau, Embedsmand paa Silkeborg, har berettet, at afdøde Tønnis Worm i Aarhus er bleven ham en stor Sum Penge skyldig for Øksne og andre Varer, som han har købt af ham. Da Tønnis Worms Regnskabsbøger ere tilstillede Knud Brahe, for at han derefter kan indkræve Tønnis Worms Tilgodehavende til Betaling af den Øksentold, Tønnis Worm skylder Kronen, har Frants Rantzau begæret, at saafremt der i Regnskabsbøgerne findes mere Tilgodehavende for Tønnis Worm, end den til Kronen skyldige Told beløber sig til, han da maa faa Regnskabsbøgerne, for at han derefter kan søge sin Betaling. Det befales Knud Brahe i saa Tilfælde at levere Frants Rantzau Regnskabsbøgerne. J. T. 4, 497 b.

10. Jan. (—). Aab. Brev om, at Hr. Niels Pedersen, Sognepræst til Sengeløse Kirke i Sjælland, der paa Grund af sin Præstegaards Ringhed paa Ager og Eng har set sig foraarsaget til at fæste en Kronens Gaard i Sengeløse af Christoffer Parsberg, Embedsmand paa Roskildegaard, indtil videre maa være fri for Ægt, Arbejde, Smaaredsel og anden saadan Tynge af denne Gaard, derimod skal han aarlig svare 3 Pd. Korn til Roskildegaard og være forpligtet til at holde Gaarden ved god Hævd og Bygning. Sj. R. 13, 379.

— Miss. til M. Frandts, Læsemester i Roskilde. For nogen. Tid siden har han lovet at ville overtage Superintendentbestillingen i Ribe Stift, men har nu berettet, at der i Mellemtiden er tilstødt ham megen Svaghed og Skrøbelighed og stor Sorg og Bedrøvelse, idet hans Hustru er død og har efterladt ham mange smaa Børn, og han har derfor anmodet om at at blive fritaget