399
1595.
sen, Sognepræst i Helsingør, om Superintendent bestillingen i Ribe Stift, men skønt han baade selv og ved Superintendent Dr. Peder Vinstrup vidtløftig har formanet ham til at overtage Embedet, har M. Søfren dog paa det højeste undskyldt sig med, at han ikke er dygtig til Stillingen, ligesom han ogsaa har foregivet andre Besværinger. Da N. N. ikke selv har kunnet fritage ham derfor, har han nu sendt ham til Manderup Parsberg, for at han ogsaa kan høre hans Mening og siden tilkendegive Prinsen Sagen, om denne vil fritage ham, da han nu er den fjerde Person, som der har været tænkt paa til denne Stilling. Manderup Parsberg anmodes om at meddele N. N. Prinsens Vilje og sin egen Betænkning om, hvad der yderligere kan gøres i den Sag. Sj. T. 18, 402 b 1.
28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene i Roskildegaard, Anderskouf, Draxholm, Abramstrup, Stege og Elmelundgaard, Nyborg, Odensegaard, Rugaard, Hagenskouf, Eskebiergegaard, Tranekier, Skivehus og Lundegnes Len, Gislum Herred, Sabro Herred, Hald, Helsingborg, Landskrone, Sølvitsborg, Laugholm, Lykaa og Gladsaxe Len og Froste Herred om med det allerførste til Rentekammeret at indsende den Hjælp, som Præsterne over alt Riget skulle yde til det Stenhus, som skal bygges i Studiegaarden i København, da Hjælpen fra deres Len ikke endnu er indsendt. Sj. T. 18. 403. (Tr.: Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. 1537-1621. IV. 403 f.).
29. Jan. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at denne Brevviser, Hans Pedersen, der er født i Togerup i Faxe Herred paa Kronens Gods under Tryggevelde, maa flytte ind paa Kronens Gods, Padeborge Gods, som Olluf Daa til Raufnstrup har i Pant, da det jo er Kronens Gods paa begge Sider, og være fri for af den Grund at blive delt til Stavns, saalænge han ikke flytter andensteds hen. Sj. R. 13, 379 b. Miss. til Christian Friis. Da Borgerne i Slagelse og Bønderne i Anderskouf Len have klaget over, at de lide stor Mangel paa Brændeved til at koge, bage og brygge ved, og at de ingensteds kunne faa det til Købs, skal han af Skovene under Slottet lade dem faa saa meget Brændeved, som Skovene kunne taale, og ellers henvise dem til at søge deres Brændeved hos Prebiørn 1 Tr.: Ny kirkehist. Saml. VI. 106.
