405
1595.
• ved Navn Helge Aresdatter, der nogen Tid efter uden al given Aarsag, saaledes som hendes egen Bekendelse derom yderligere udviser, er draget fra ham og ikke vil holde sit Ægteskab. Han har nogle Gange tidligere med stor Besværing, Bekostning og møjsommelige og langvarige Rejser erhvervet kgl. Forskrift om at blive hjulpen til Ret. Da hans Hustru selv har givet Aarsag til Skilsmissen, mener Pouel Jonsen, at han efter Islands Lov og de Artikler, som Kongen har ladet udgaa om Ægteskabssager, bør være fri for sit Ægteskab, ligesom han ogsaa mener, at der i Sagen er udgaaet en almindelig Dom, hvorefter han og hans Hustru skulle være skilte fra hinanden. Han har derfor nu begæret Tilladelse til at begive sig i Ægteskab med en anden ærlig Kvinde, eftersom Gud ham Lykken vil føje, for at han ikke skal komme aldeles til Agters i sin Næring. Saafremt han kan bevise, at han har faaet Dom for, at han og hans Hustru skulle være skilte fra hinanden, tillades det ham at gifte sig med et andet ærligt Kvindfolk. N. R. 2, 245.
4. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Brahe. For nogen Tid siden har han faaet Ordre til at opsætte en Vejrmølle ved Varberg til Bedste for Kronen og de omkringliggende Bønder, men Kongen erfarer nu, at ingen af Bønderne ville søge til den, saa den staar øde og Kronen ingen Landgilde faar af den; derimod har Jørgen Brahe ladet lave en Vandmølle, som daglig bruges og giver Landgilde. Jørgen Brahe skal gøre sig den største Flid for at sælge Vejrmøllen, saa Kronen kan faa den Bekostning ind, som er anvendt paa den, og ingen Skade skal lide, og i Stedet bruge Vandmøllen og tage en rimelig Landgilde af den. Sk. T. 2, 321 b. Miss. til Jørgen Brahe. Da de 10 Læster Nødkød, som han har faaet Ordre til at købe til Kongen, ikke kunne faas dér, maa han være fri derfor. Udt. i Sk. T. 2, 321 b. Miss. til Jørgen Brahe. Han har tidligere faaet Ordre til at tilholde en Byfoged i Varberg, der resterede med 3 Fjerdingaars Regnskab, at forklare Regnskabet. Da Kongen nu har erfaret, at det tilkommer Borgemesteren i Varberg, som har været Byfoged i den Tid, at forklare dette resterende Regnskab, skal han give Borgemesteren alvorligt Tilhold om straks at forklare de 3 Fjerdingaars Regnskab paa Rentekammeret og betale, hvad han bliver skyldig. Sk. T. 2, 322.
— Miss. til M. Laurits Egidii, Sognepræst i Ribe, M. Peder Hegge-