Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/445

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

444

1595.

Varberg Slot, hvor der intet Sejerværk skal være, og indskrive Udgiften dertil i Regnskabet. Sk. T. 2, 342.

25. April (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Brahe. Da Kongen gerne vil, at Bygningen paa Befæstningen paa Varberg Slot med det allerførste skal gaa for sig, skal han indtil videre dertil aarlig anvende 1000 Dlr. mere, end Kongen tidligere har bevilget, føre disse til Udgift i Regnskabet og føre alvorligt Tilsyn med, at Bygningen har Fremgang. Sk. T. 2, 342 b. Miss. til Jørgen Brahe (og Sten Madtsen). Da der i Halmsted Herred (Varberg Len) ligger 2 Krongaarde, som belejligere kunde bruges til Varberg Slot (Halmsted Herred), skal Jørgen Brahe (Sten Madtsen) straks lægge disse 2 Gaarde ind under Varberg Slot (Halmsted Herred), indskrive dem i Jordebogen og føre den aarlige Landgilde og anden Rettighed af dem til Indtægt i sit Regnskab. Sk. T. 2, 342 b. Miss. til Axel Brahe. Da Peder Norby for kort Tid siden slemmeligen har ihjelslaaet en af sine Tjenere i Odense i Christoffer Bangs Hus, skal Axel Brahe med største Flid lade undersøge, om Peder Norby endnu er i Odense eller opholder sig nogensteds der omkring, straks lade ham fængsle og sætte i god Forvaring og ufortøvet give Kongen Meddelelse derom. Hvis Peder Norby ikke er i Odense, skal Axel Brahe lade ham eftersøge overalt i Fyen, lade ham fængsle, hvor han finder ham, og sætte i god Forvaring. Hvis Peder Norby træffes paa nogen af Adelens Gods, skal Axel Brahe tilsige vedkommende, at han, saafremt han ikke vil lade Axel Brahe faa Peder Norby, selv skal sørge for, at denne ikke undkommer, førend der kommer nærmere Ordre fra Kongen, saafremt Adelsmanden ikke selv vil staa Kongen til Rette. Axel Brahe skal ogsaa forhøre sig om Vidner, der kunne vidne, hvorledes det er gaaet til med Drabet. F. og Sm. T. 2, 415.

— Miss. til Caspar Markdaner. Da Peder Norby for kort Tid siden har ihjelslaaet en af sine egne Tjenere i Christoffer Bangs Hus i Odense, skal Caspar Markdaner med største Flid lade undersøge, om Peder Norby er hjemkommen til sin Bopæl (»Behusing <<) eller opholder sig der omkring, og i saa Tilfælde straks lade ham fængsle og sætte i god Forvaring og ufortøvet meddele Kongen det. Hvis han ikke er paa sin Bopæl eller i Omegnen, skal Caspar Markdaner lade ham eftertragte over hele Nørrejylland, fængsle ham, hvor han træffer ham, sætte ham i god Forvaring og under-