Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/470

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

469

1595.

21. Maj (Kbhvn.). Søpas for Skipper Hans Stoldt, der skal følge Børge Trolle paa den russiske Rejse. Udt. i Sj. R. 13, 396. Søpas for Jep N., Skipper paa Kongens Skib Jonas, at skulle følge med Skibshøvedsmand Hans Simensen i Vestersøen og hjælpe ham med at holde Kronens Strømme rene. Han skal rette sig efter Hans Simensens Ordrer og maa ikke uden dennes Samtykke begive sig ind i nogen Havn med Skibet, medmindre han tvinges dertil af stor Storm, Uvejr eller andre vigtige Aarsager. Sj. R. 13, 396 b. Aab. Brev om, at Borgerne i Roskilde, hvem det for nogle Aar siden er paalagt at svare 100 Mk. danske mere i aarlig Byskat, end de fra Arilds Tid have givet, herefter skulle være fri for at svare disse 100 Mk. Endvidere har Kongen, da Borgerne i Roskilde besværes meget med Vognægter, bevilget, at Byfogden paa Kongens Vegne indtil videre skal betale Halvdelen af de Penge, som Borgerne i Roskilde maa udgive for Vognægter. Sj. R. 13, 396. Miss. til Tolderne i Helsingør om at lade Markgrev Albrit Friderich, Markgreve til Brandenborg og Hertug i Preussen, hans Tjener passere told frit gennem Sundet med N Fuder Vin. Udt. i Sj. T. 18, 435.

— Forleningsbrev for Johan Urne til Valsøe paa Qvindevadts Mølle med 1 Gaard og 1 Fæste, som ligge dertil, saaledes som Hack Ulfstand sidst har haft dem. Han skal svare 12 Pd. Mel i aarlig Afgift. Sk. R. 2, 200 b. Miss. til Vilhielm Dresselberg. Da afdøde Hack Ulfstand har laant nogle Tylter Fyrrebjælker af de højlærde ved Universitetet til Bygningen paa Malmøhus, skal Vilhielm Dresselberg lade undersøge, om der paa Malmøhus findes nogle af disse Bjælker, som endnu ikke ere brugte, og ved første Lejlighed sende dem, der findes, over til Universitetet. Sk. T. 2, 328 b.

— Miss. til Axel Brahe. Dirik Fyring, Borger og Guldsmed i Odense, har paa egne og Medarvingers Vegne paany klaget til Kongen over, at hans Hustrus Broder, Peder Kellebrecker, Borger i Odense, i langsommelig Tid har opholdt ham og hans Medarvinger med langvarig Trætte og Rettergang, saa de ikke kunne komme til nogen endelig Ende med deres Arvedel, uagtet der er gaaet Dom i Sagen og Peder Kellebrecker selv har