504
1595.
Mænds Dom unøjagtig og uendelig. Efter Landstingsdommens Afsigelse have de 15 Mænd været paa deres Herredsting og dér erhvervet et Tingsvidne bag paa Landsdommerens Dom og beraabt sig paa et Brev af afdøde Hack Ulfstand, hvori han skal have givet dem de Raad, hvorefter de have svoret og dømt om Drabet, hvilket Brev ikke har været ført i Rette for Landsdommeren, da Sagen har været for paa Landstinget, ej heller paaskudt. Da Lauge Urne, der mener at være bleven forurettet herved og derfor vil lade de ovennævnte 15 Mænd tiltale paa Landstinget, ikke kan være Landsdommer i sin egen Sag, skal Vilhielm Dresselberg sidde i Landsdommers Sted i den Sag, med det første indstævne de 15 Mænd, Herredsfogden Bertel Byg, der har tilstedt Vidnesbyrd bag paa Landsdommerens Dom, og Peder Jensen i Lemmitsrød og Niels Lauritsen i Bøserup, der have ladet de 15 Mænd kalde til Tinge, efterat Landstingsdommen er gaaet, til Landstinget, nøje undersøge Sagen, afsige Dom om, hvorvidt de 15 Mænd og Herredsfogden have gjort Uret eller ej, og give Dommen beskreven. Sk. T. 2, 338.
26. Juli (Kbhvn.). Miss. til Peder Grubbe, Knud Urne og Morten Venstermand. For nogen Tid siden har Kongen ladet Befaling udgaa til dem om med det første at samles, stævne Frederik Hobe, Embedsmand paa Nykøbing og Aalholm Slotte, og Christoffer Guldsmed i Maribo paa afdøde Johan Klies da levende Barns Vegne i Rette for sig og enten forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem i den Trætte, der er mellem dem om Register, Regnskaber og Gods, som Frederik Hobe, efter Christoffer Guldsmeds Formening med Urette, har taget til sig efter Johan Klies Død og frataget hans Hustru. Denne Befaling har dog ikke den Tid kunnet udføres, da Barnet imidlertid er død og Befalingen ikke er forhvervet med alle de Arvingers Samtykke, der have Ret til at tale derpaa. Det befales dem herved at samles med det allerførste, paany stævne begge Parter i Rette for sig med de Registre, Regnskaber, Breve og andre Vidnesbyrd, som de have mod hinanden, nøje undersøge alt og enten forlige dem i Mindelighed eller skille dem ad med Retten uden Hensyn til nogen af Parternes Vild eller Venskab, saa ingen af Parterne med Billighed kan have noget at klage over. F. og Sm. T. 2, 451. 1 11. Juni 1593.
