54
1593.
trakt mellem ham og Skomagerne, at han skulde betale dem 40 Dlr. i 4 Terminer, 10 Dlr. hver Gang, og dermed være fri for al yderligere Bekostning, men da han formedelst Armod ikke straks har kunnet betale de 10 Dlr. til den første Termin, have Skomagerne ikke villet holde Kontrakten, men have fordelt og forfulgt ham, saa han er bleven dømt i Kongens Naade og Unaade. Han har nu anmodet Kongen om at lade denne Dom falde og hjælpe ham til Rette. Albret Friis skal hos Skomagerne hjælpe ham til, at de lade det bero ved den sluttede Kontrakt og lade ham blive i Lavet, da hans Forseelse, at han formedelst Armod ikke straks har kunnet overholde Terminen, jo kun er ringe og han gerne vil opfylde Kontrakten. Den ham overgaaede Dom har Kongen eftergivet ham, og Albret Friis skal lade ham være fri for det Faldsmaal, han kan være falden i til Kongen derfor. J. T. 4, 370.
1. Maj (Kbhvn.). Miss. til Rentemester Envold Kruse. Dr. Johan Bentius, Kongens Hofmedikus, er nu bleven forløvet fra Hove og vil straks begive sig over til Viborg for i Overensstemmelse med det ham paa Kontordømmet givne Forleningsbrev 1 at residere ved Domkirken. Da Kongen i den Anledning har bevilget til Aftakning at ville give ham hvad han endnu ikke har fortjent af dette Aars Pension, der først er forfalden til 1. Febr. 1594, skal Envold Kruse betale ham fuld Løn for Aaret og hvad han ellers maatte have til gode. Sj. T. 18, 257. Miss. til samme om at betale Anne Metkirck, Dr. Knibbius's Enke, hendes Mands fulde Løn for dette Aar, der først ender i Juli Maaned, skønt han ikke havde fortjent den. Udt. i Sj. T. 18, 257. Miss. til Siverdt Grubbe. Da der er Trætte mellem Hofraad Henrik Ramel til Beckeskouf paa Kronens Vegne og Fru Leene Thott, Hendrik Brahes Enke, om Engen Nellemag, som hidtil har været brugt til Olsrødt under Aahusgaard inden Olsrødt Vangetæppe, og begge Parter have bevilget og taget kgl. Befaling til gode Mænd om at afgøre Trætten, befales det ham at møde paa Aastederne, naar Henrik Ramel tilsiger, for paa Kronens Vegne at have Indseende med, hvad de gode Mænd forhandle i Sagen. Sk. T. 2, 226. Miss. til Axel Gyldenstjerne og Ofve Ugerup. I Fortsættelse. 1 13. Nov. 1590.