564
1595.
gøre Møllen ikke ringe Skade og Afbræk, og han har derfor begæret, at der maa blive udtaget Oldinge til at sætte Møllen for en rimelig Landgilde. Endvidere har Kongen erfaret. at Manrup Mølle staar helt øde, da den er sat for altfor høj en Landgilde. Johan Barnekov skal med det første lade opkræve Oldinge til at sætte de to Møller for en rimelig Landgilde, og han skal paase, at Oldingene taksere dem uden Hensyn til nogens Vild eller Venskab, og siden sende Regeringsraadet Besked, for at det derefter kan forordne, hvad billigt og ret kan være. Han skal skaffe Mølleren i Tudtse Mølle nye Sten til Møllen, hvis det er sædvanligt, at Kronen skal bekoste dem; hvis det ikke er det, skal han alligevel skaffe Mølleren Stenene og lade ham betale dem efter Lejligheden, for at Møllen ikke skal komme til at staa øde og Kronen derved miste sin Landgilde. Sj. T. 18, 470 b.
12. Dec. (Aarhus). Miss. til Johan Barnekov, der har indberettet, at Husene paa Roskildegaard ere meget bygfældige paa Tagene, om med det første at lade Tagene forbedre og skelne, hvor det gøres behov, dog med saa ringe Bekostning som muligt, og føre Bekostningen til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sj. T. 18, 471.
— Miss. til Borgemestre og Raad i København om at erklære sig til Regeringsraadet om Grunden til, at de have krævet 10 Dlr. af Benedix Scheneberg, der er kommen til København for at handle med nogen Humle; da han havde svaret sin Told til Kronen, mener han, at det strider mod de Privilegier, der er givne de fremmede her i Riget. Udt. i Sj. T. 18, 471. Aab. Brev om, at Hertug Johan Adolf af Holsten maa lade sin Fuldmægtig Marcus Dreier købe 40 Læster Korn i Jylland og udføre det toldfrit. Udt. i J. R. 5, 410 b. Miss. til M. Niels Lauritsen, Superintendent i Viborg Stift. Kongen har for kort Tid siden [24. Nov.] skrevet til ham om det ledige Degnekald i Vorning, Hammershøy og Korning Sogne i Viborg Stift, hvortil denne Brevviser, Hr. Pouel Jensen, var kaldet af de ældste og fornemste Sognemænd i Hovedsognet. Da Hr. Pouel Jensen nu har klaget over, at Kaldet alligevel forholdes ham, og at en anden Degn imidlertid er indsat i Kaldet, vil Kongen, skønt han af M. Niels's Erklæring har erfaret hele Sagen, dog af Hensyn til Hr. Pouels arme Vilkaar have ham befordret til nævnte Degnekald. M. Niels skal derfor straks indsætte ham i Kaldet og
