Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

60

1593.

ting 8 Dage eller mere hvert Aar. N. T. 2, 222. (Tr.: M. Ketilson, Forordninger til Island II. 174 ff.).

9. Maj (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Krag. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Hr. Odur Einersen, Superintendent i Skalholt Stift, samt flere af Præsterne og Skole mestrene i Stiftet, hvori klages over adskillige Brøst og Besværinger, med Ordre til med det allerførste i Forening med Superintendenten i Skalholt nøje at undersøge Sagen og hvad der bedst kan gøres, saa han ved sin Tilbagekomst fra Island kan have nøjagtig Besked med sig. N. T. 2, 222 b. (Tr.: M. Ketilson, Forordninger til Island II. 185).

— Aab. Brev om, at Henrik Krag, Embedsmand paa Island, skal tiltage 24 uvildige Dannemænd og i Forening med dem enten bilægge Trætten mellem Hr. Gudbrandt Torlaksen, Superintendent i Holle Stift, og Jon Jonsen, Lagmand for Norden og Vesten paa Island, i Mindelighed eller dømme dem endeligt imellem. N. T. 2, 224. (Tr.: F. Johannæus, Hist. Eccl. Isl. III. 403 f. M. Ketilson, Forordninger til Island II. 178 ff.).

— Miss. til Hendrik Krag om det samme. Han skal straks, naar han kommer til Island, udvælge de 24 Mænd og i Forening med dem udføre Kongens Befaling. N. T. 2, 223.

— Miss. til Hendrik Krag om Opbevaringen og Brugen af det Indsegl, som Kongen efter Begæring af Indbyggerne paa Island har ladet gøre til dem. N. T. 2, 225. (Tr. M. Ketilson, Forordninger til Island II. 169 f. Stephensen og Sigurdsson, Lovsamling for Island I. 127 f.).

10. Maj (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Nyborg,. Svendborg, Kerteminde og Faaborg. Kongen har erfaret, at Borgerne i disse Byer, uagtet de nogle Gange tidligere ere blevne mønstrede og det er blevet dem paalagt at skaffe sig, hvad Rustning og Værge de ere takserede til, alligevel nu, da Laurits Brockenhuus, Embedsmand paa Nyborg, efter Kongens Befaling har mønstret dem, ikke have anskaffet sig det. Det befales derfor Borgemestre og Raad at give Borgerne Ordre til straks, under den højeste Straf, at skaffe sig hvad Rustning og Værge, de ere takserede for, og siden altid holde det til Stede. De skulle to Gange om Aaret undersøge hos Borgerne, om de have deres Værge rede, og hvis der findes Mangler, straffe dem, saafremt de ikke selv ville staa til Rette. F. og Sm. T. 2, 291.