665
1596.
14. Juni (Kbhvn.). Oprejsningsbreve for Niels Clemmendsen og Madts Høllosse, Borgere i Nykøbing i Odts Herred, der, medens Hendrik Vind var Lensmand paa Dragsholm, have været med til at bjærge en Hvalfisk og derfor ere blevne dømte til deres 3 Mark, men nu have aftinget for den Sag. Sj. R. 13, 441. K.
— Miss. til Rentemesteren om at betale Johan Worm, Borger i København, de Varer, som han paa Kongens Vegne har faaet af ham. Udt. i Sj. T. 18, 527 b. Miss. til samme om at godtgøre det, som efter Kongens Befaling er anvendt paa Bygningen paa Baahus, i Sten Maltissens Regnskab og ligesaa hvad der vil medgaa til Arbejdsløn til Bartholomæi Dag, hvilket bliver 1080 Dlr. Udt. i Sj. T. 18, 527 b.
— Miss. til Niels Skram. Da Kongen har bevilget, at Chresten Munk til Gitsingaard maa faa Rydtgaard Len i Forlening mod at opgive det Kirkegods i Nørrejylland, som han hidtil har haft i Forlening, skal Niels Skram med det allerførste lægge dette Kirkegods ind under Drotningborg Slot, indskrive det i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for den visse og uvisse Indkomst deraf. J. T. 4, 558 b. Miss. til Jacob Seefeldt om at skaffe Kongen 500 Læster Kalk til Bahus Bygnings Behov og selv sende dem til Bahus, saa de sikkert ere dér inden Mikkelsdag. Kongen vil for hver Læst, Fragten iberegnet, give ham 612 Mk. danske, hvilke Penge Rentemesteren skal betale ham. Udt. i J. T. 4, 558 b.
— W Miss. til M. Niels Søfrensen, Kannik i Viborg, og Morten Hvas, Borgemester sammesteds. Der er Trætte mellem Jørgen Friis til Krastrup og Christoffer Parsberg til Søedal paa den ene og M. Jens Pedersen, Kannik i Viborg, paa Domkirkens Vegne paa den anden Side om nogen Ejendom mellem Løfvel og Pederstrup. Da afdøde Superintendent M. Kield Jul under sin Trætte med de Mænd i Pederstrup om nogen Sæd, som de havde saaet i den Mark, hvorom der nu er Strid, skal have baaret 2 Sandemændsbreve i Rette for Landsdommerne, saaledes som disses Dom noksom udviser, og der kun er blevet fundet et Sandemændsbrev, da M. Jens Pedersen og flere af Kannikerne søgte efter dem blandt Domkirkens Breve, kan det tænkes, at det andet Sandemændsbrev er blevet henlagt blandt M. Kield Juls egne Breve.
