679
1596.
skal Hendrik Belov en Nats Tid forsyne Kongen med Følge og Heste med fyrstelig og nødtørftig Underholdning. Hendrik Belov maa ikke tilskrive Kongen nogen Bekostning, naar han selv eller hans Folk rejse her i Riget i Kongens Ærinde. Hendrik Belov maa ikke i nogen Maade befatte sig med Told, Sise og Vrag, som falder paa Landet, men det skal altsammen komme Kongen til Bedste efter klart Regnskab. Han skal have Præsterne og Kirkerne. i Forsvar og oppebære Kronens Part af Tiende, Gæsteri og anden Rettighed, hvilket altsammen skal komme Kronen til Bedste. F. og Sm. R. 2, 153.
25. Juni (Kbhvn.). Miss. til Frants Rantzau. Da Kongen har ladet bestille 20,000 Drikkeglas hos Glasbrænderen ved Rye og Kongens Lensmand paa Skanderborg i andre Maader har Pengeudgifter paa Kongens Vegne, skal Frants Rantzau paa Kongens Vegne betale Glasbrænderen for Glassene efter den Fortingning, som Slotsskriveren paa Skanderborg i Manderup Parsbergs Fraværelse har gjort med ham, og føre Summen til Udgift i sit Regnskab. Udt. i J. T. 4, 562 b¹
26. Juni (—). Aab. Brev om, at denne Brevviser, Frands Christensen, har berettet, at han for nogen Tid siden er kommen i Ulykke, idet en Kniv, som han, uden at han vidste det, havde hos sig, og som uforvarende gik gennem Skeden, stak en, ved Navn Anders Feilerre, som han stod og talte med i Venskabelighed og havde i Armen, i Laaret, saa Anders Feilerre siden døde deraf. De Sandemænd, der bleve opkrævede til at sværge herom, have ogsaa dømt, at det var Vaadegerning, og derfor dømt ham til sin Fred og til at bøde efter Loven, hvilket han ogsaa har gjort, ja han har tilmed stillet den dødes Slægt og Venner tilfreds. Da han imidlertid er bange for, at han formedelst denne ulykkelige Hændelse ikke skal kunne faa noget Kald i Kirke eller Skoletjenesten, har han ansøgt Kongen om at blive hjulpen til Ret. Da Gerningen ikke er sket med Forsæt og Sandemændene have dømt ham til hans Fred og til at bøde efter Loven, ligesom han ogsaa har stillet den dødes Slægt og Venner tilfreds, har Kongen bevilget, at denne ulykkelige Hændelse ikke skal komme ham til nogen Skade i nogen Maade, og at han maa forfremmes til Kirke- og Skoletjeneste, hvor 1 Tr. Dsk. Saml. III. 260 f.