6
1593.
selv vil komme til at staa til Rette, hvis han ser gennem Fingre med nogen. Sj. T. 18, 226 b.
25. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Rentemester Envold Kruse om at levere Valter Jørgensen, Tolk, 100 D1r., tage Bevis af ham derfor og siden afkorte Pengene i hans Pension. Udt. i Sj. T. 18, 227.
26. Jan. (—). Aab. Brev om, at Dr. Peder Ifversen, der i lang Tid har studeret udenlands og gjort saadan Fremgang i sine Studier, at han agtes duelig til at lade sig bruge i sin Fakultet baade hos Kongens Undersaatter og andensteds, hvor man kunde behøve ham, fra sidste 1. Maj at regne aarlig maa oppebære 120 gl. Dlr. af Hald Slot, indtil der bliver noget gejstligt Gods ledigt i et af Kapitlerne i Nørrejylland, som han kan blive forsørget med. J. R. 5, 269.
— Miss. til Albret Friis. Anders Olsen har berettet, at afdøde Hr. Niels Lange som Lensmand paa Riberhus har bortfæstet paa Livstid et Stykke Eng til hans Forældre, og derhos anmodet om, at han fremfor nogen anden fremdeles maa beholde Engen for den sædvanlige Afgift. Albret Friis skal undersøge Sagen og, hvis Engen nogenlunde kan undværes fra Slottet, lade Anders Olsen fremfor nogen anden beholde den for en rimelig Jordskyld. J. T. 4, 346 b.
— Miss til Manderup Parsberg. Hr. Niels Findsen, Sognepræst til Stouby og Hornum Sogne i Biugholm Len, har berettet, at han kommer til kort paa nogen Rettighed, som er Ægt, Arbejde, Frugt, Landgilde og Herlighed, der fra Arilds Tid har ligget til Stouby og Hornum Præstegaarde og formentlig har fulgt hans Formænd, og han har begæret fremdeles at maatte nyde den Rettighed, som de tidligere Præster have haft af Præstegaardene, og som er bevilget Præsterne i Ordinansen. Det befales Manderup Parsberg uhindret at lade Hr. Niels Findsen nyde den Indkomst og Rettighed, som efter Ordinansen bør følge Præsterne af deres Præstegaarde, og som hans Formænd have haft, og ikke gøre ham Hinder derpaa, medmindre det nøjagtigt kan bevises, at denne Rettighed med Rette bør følge Kronen. J. T. 4, 347 b.
27. Jan. (—). Miss. til Axel Brahe. Denne Brevviser, Peder Kelbrecker, Borger i Odense, har berettet, at der for nogen Tid siden er svoren Byfred over ham for Bardag, og derhos anmodet om, at Kongen i Betragtning af hans fattige Vilkaar vil
