702
1596.
som han skal købe Havre for i Horsens og andensteds, hvor han kan faa noget. Hvis han kan skaffe endnu mere Havre, skal han købe den til Kongen, og Rentemesteren skal saa siden betale ham, hvad han lægger ud. Han skal fragte Skuder til at føre Havren hid. J. T. 4, 564.
12. Juli (Kbhvn.). Miss. til Carsten Rytter. Da Kongen har bevilget, at Hans Kok igen maa faa den Halvpart af hans Hus og Have, som efter Borgemester og Raads Dom er forfalden til Kronen, skal Carsten Rytter uhindret lade ham faa denne Halvpart. Kopi (underskr. af C. Valkendorf, Chr. Friis, M. Parsberg og J. Seefeldt). Udt. i Sj. T. 18, 545 b.
— Miss. til Axel Gyldenstjerne. Da hans afdøde Broder Peder Gyldenstjernes Regnskab af Vestervig Kloster endnu ikke er gjort klart paa Rentekammeret, skal han med det allerførste gøre det klart, for at man en Gang kan komme til Ende med det. J. T. 4, 563 b. Miss. til Fru Karine Gyldenstjerne til Nørgaard. Da hendes afdøde Broder Peder Gyldenstjernes Regnskab af Vestervig Kloster endnu ikke er gjort klart paa Rentekammeret, hvilket Kongen havde ventet, at hun for længe siden havde gjort, skal hun med det allerførste klargøre de Regnskaber, som hun og hen des Medarvinger bør forklare, for at Tiden ikke skal trække længere ud, eller ogsaa erklære sig til Regeringsraadet om Grunden til, at det endnu ikke er sket. J. T. 4, 564.
— 13. Juli (—). Miss. til nogle Herremænd. Da det bliver nødvendigt at forordne flere Kokke i Kongens Køkken under Kroningen, anmodes de om at laane Kongen deres Kok og give ham Ordre til straks at begive sig over til Københavns Slot for at lade sig bruge sammen med Kongens egne og de andre Kokke. Følgende Kokke bleve forskrevne til at koge til Kroningen: Johan Kok i Flensborg; Hermandt Kok i Haderslev, Gert Rantzaus Kok Hans, Corvidts Ulfeldts Kok Hans, Hans Kok og Søfren Kok i Sorø, Valdemar Parsbergs Kok Hans, Godtslef Buddes Kok Thomis, Hendrik von Dorn i Helsingør, Christen Slagter i Helsingør, Hans Hess i Odense, Claus og Arent Kok i Malmø, Jacop Seefeldts Kok Hans, Caspar Markdaners Kok Per, Davidt Kok i Viborg. Sj. T. 18, 545 b. Miss. til Fru Dorethe Daa, Claus Hundermarks Enke, om at begive sig til Korsør Slot og, Kongen til synderlig Vilje, drage