Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

70

1593.

Ejendomme, hvoraf der af de Borgere, der have dem i Leje og have bygget paa dem, svares aarlig Jordskyld til Kirken, Skolen, Hospitalet og Byen. Da denne Jordskyld imidlertid kun beløber sig til saare lidt, have de ansøgt om Tilladelse til at sælge disse Jorder og Ejendomme til Borgere i Byen, hver Marks Jordskyld for 10 Dlr., idet de mene, at naar disse Penge blive satte paa Rente hos formuende og vederhæftige Folk, vil det være til større Fordel for Kirken, Skolen, Hospitalet og Byen. Kongen tillader Salget til saa høj Pris som muligt og i det ringeste til 10 Dlr. for hver Mk. Jordskyld. Borgemestre og Raad skulle selv være gode for, at Jorderne og Ejendommene blive solgte alene til Fordel for Kirken, Skolen, Hospitalet og Byen, og at Pengene blive satte paa Rente hos sikre og vederhæftige Folk, saa Kirke, Skole, Hospital og By aarlig i rette Tid uden Forhindring kunne faa, hvad der med Rette tilkommer dem, saafremt Borgemestre og Raad selv og deres Arvinger ikke ville staa til Rette derfor. Sj. R. 13, 329 b.

7. Juni (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Peiter Pester, der af Kongens Fader fik Tilladelse til at holde Apothek i Helsingør et vist Aaremaal, hvilken Tid nu er forløben, fremdeles maa holde Apothek i Byen i N. Aar efter dette Brevs Datum, da Byen har tiltaget meget og det derfor er fornødent, at Apotheket bliver holdt ved Magt, saa Byens Indbyggere og fremmede, der komme til Byen, der kunne faa Urter og andet, der bør holdes fal paa et Apothek, til Købs. Det forbydes Borgerne i deres Kram at holde saadant Speceri fal, som bør være i et Apothek. Han skal holde Apotheket forsynet med friske og uforfalskede Urter og andet Tilbehør, sælge sine Varer til en rimelig Pris og skikke sig saaledes, at ingen Klagemaal med Billighed kunne rejses mod ham. Nogle af de højlærde ved Universitetet i København skulle aarlig føre Tilsyn med, at der paa Apotheket holdes uforfalskede og friske Varer. Det forbydes alle andre at holde Apothek eller holde Speceri og Urter fal. Sj. R. 13, 330 b. Aab. Brev, hvorved det befales alle Kongens Fogder, Embedsmænd, Borgemestre, Raadmænd, Herredsfogder og alle andre at være Hans Speigels Fuldmægtige behjælpelige med at paagribe hans Foged paa Ørtofte, der har vist sig utro mod ham og er rømt fra ham. Sk. R. 2, 130 b. 1 16. Juli 1581.