97
1593.
26. Juni (Kbhvn.). Miss. til Peder Gyldenstjerne og Anders Dresselberg. Borgemestre, Raad og menige Almue i Ringkøbing have berettet, at de have foretaget nogen Bygning paa deres Sognekirke, da det gjordes storlig fornødent, og de have, da Bygningen ikke kan fuldendes ved Kirkens egen Indkomst, begæret at faa nogen Hjælp dertil. Peder Gyldenstjerne og Anders Dresselberg skulle sørge for, at de omliggende Kirker i Herredet, der have Formue og ikke saa snart behøve Bygning, komme Ringkøbing Kirke til Hjælp med noget af deres Indkomst, saa Bygningen med det første kan blive fuldendt. J. T. 4, 391 b. Aab. Befaling til Hans Lange til Breining, Predbiørn Gyldenstjerne til Vosborg, Tygge Krabbe til Bustrup og Kield Juel til Stubbergaard. Da en stor Del af Kronens Gods i Thy under Ørum Slot er ødelagt af Sand og den til dem tidligere udgaaede Befaling om at besigte det endnu ikke er bleven udført, befales det dem med det allerførste at begive sig til Thy og nøje undersøge Godsets Tilstand, hvad der er ødelagt af Sand og hvorledes det er ødelagt; dernæst skulle de taksere de Sogne, der ere ødelagte af Sand, for en rimelig Afgift til Kronen, give alt beskrevet under deres Segl og indsende en Genpart til Kancelliet, saa Kongen deraf kan erfare alle Omstændigheder. Hvis nogen formedelst lovligt Forfald ikke kan møde, skulle de mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i Stedet og uden al Forhaling udføre Befalingen. J. T. 4, 391 b.
— Miss. til Lodvig Munk til Qvistrup. Kongen har nogle Gange skrevet til ham, at da han for nogle Aar resterede med Regnskab for Stiftets Indkomst i Ørum Len og med nogen Afgift af Lenet, skulde han straks fremsende sin Skriver for at forklare Regnskabet og betale, hvad han bliver skyldig, hvilket beløber sig til en stor Sum. Kongen erfarer dog nu, at disse Breve ingen synderlig Frugt have baaret, idet Lodvig Munk, efter at have betalt en ringe Sum paa Rentekammeret, uden videre Afsked og uden Regnskabsforklaring og tilbørlig Betaling af Restancen har begivet sig fra København, hvilket har forundret Kongen ikke saa lidt. Det befales ham derfor nu straks at sende sin Skriver her til Rentekammeret for at forklare det resterende Regnskab og inden førstkommende Mikkelsdag at betale alt, hvad han bliver skyldig saavel af 24. Marts 1592.
