98
1597.
Riget ikke har den Indkomst, at Kongen kan have nogen synderlig Fordel af dem, og da Kongen nu efter sin Kroning har overtaget Rigets Regimente, behæftet med stor Gæld, ser han sig, for at komme ud af denne Gæld, foraarsaget til at gøre Forandringer med Lenene. Axel Gyldenstjerne har hidtil været forlenet med Villandts Herred i Skaane og 4 Gaarde, som tidligere have ligget under Aahusgaard, og med Hing og Uldborg Herreder i Nørrejylland, men Kongen vil nu til 1. Maj have disse Herreder henlagt under de nærmestliggende Slotte og anvende al Indkomsten deraf til sit eget Bedste, hvilket Kongen i Tide vil lade ham vide, for at han kan vide, at han efter den Tid ikke skal befatte sig med disse Herreder, og for at han ikke skal tro, at Kongen er ham ugunstig. Der vil ogsaa ske Forandringer og Omsætninger med andre Kronens Len i Riget. Sk. T. 3, 19.
18. Marts (Kbhvn.). Miss. til Detløf Holck om at give den Murmester, der opsatte Boldhuset paa Kronborg, Ordre til straks at begive sig til København eller Frederiksborg, hvor Kongen først er at træffe, for nærmere at erfare Kongens Vilje. Udt. i Sj. T. 19, 64.
— Miss. til Christian Bernekov. Da Kongen ved første Lejlighed vil lade bygge 2 Boldhuse, det ene ved Københavns Slot og det andet ved Frederiksborg Slot, skal han med det allerførste ved Fulsang lade bryde saa mange Sten, som behøves til Boldhusene, af den samme Slags, som blev brudt til Boldhuset ved Kronborg, og lade dem føre ned til et Ladested, hvor de kunne indtages. Sk. T. 3, 20. Miss. til Jørgen Brahe. Denne Brevviserske, Anne Peders i Valdby, har klaget over, at hendes Gaard er sat for højt i Landgilde, og at hun i disse dyre Aaringer, hvor Kornet har slaget sig meget der i Landet, er bleven forarmet. Jørgen Brahe skal, hvis hun saaledes er kommen til Agters, lade hende blive fri for et Aars Landgilde. Sk. T. 3, 20.
— · Miss. til Christen Knudsen. Søstrene Kierstine og Ermegaard Svale have berettet, at der er sket dem for kort paa den Arv og det Gods, som er tilfaldet dem efter deres afdøde Forældre og Søskende, fordi de ikke have haft nogen Værge til at forsvare sig, og de have anmodet om at faa beskikket en Værge. Da Kongen af Øvrigheds Embede bør antage sig faderløse og hjælpeløse Børn og Folk, befales det ham at paatage sig Værgemaalet
