Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/189

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1597. Dag [24. Aug.] fremsende N. Øksne og N. Lam.

— 173 Lensmanden paa Københavns Slot skal foruden den visse Indkomst af Lenet efter Jordebogens Lydelse skaffe 300 Lam, endvidere 20 Øksne, hvilke han skal købe, hvis han ikke kan faa dem af den uvisse Indkomst; Roskildegaards Len 20 Øksne og 400 Lam; Tryggevelde Len 20 Øksne og 100 Lam; Andtvorskouf Len 30 Øksne og 400 Lam; Vordingborg Len 30 Øksne og 300 Lam; Draxholms Len 20 Øksne og 300 Lam; Kallundborg Len 30 Øksne og 350 Lam; Trannekier Len 24 Øksne; Nyborg Len 35 Øksne; Odense Len 30. Øksne; Dallom Len 30 Øksne; Aarhusgaards Len 32 Øksne; Silkeborg Len 32 Øksne; Skanderborg Len 60 Øksne; Dronningborg Len 32 Øksne; Malmøhus Len 33 Øksne og 400 Lam; Landskrone Len 12 Øksne og 200 Lam; Helsingborg Len 34 Øksne og 350 Lam; Varberg Len 40 Øksne. Sj. T. 19, 90.

27. Juni (Kbhvn.). Instruks for Niels Paasche som Proviantskriver paa Bremerholm: Han skal vise sig som en tro Tjener og i alle Maader ramme Kongens Gavn og Bedste. Han skal tage al den Proviant, som forskrives fra Kronens Slotte og Gaarde til Holmens og Skibenes Behov, i god Forvaring, give dem, der fremsende den, Kvittans, indføre den i sit Regnskab paa Holmen og udgive den til Skibenes og Skibsfolkenes Behov og ikke til andet. Der skal hver Lørdag Morgen holdes Mønstring paa Holmen, hvor alle Holmens Folk, der bør bespises paa Holmen den kommende Uge, skulle lade sig mønstre ved deres Navn; derefter skal Renteskriver Hans Mikkelsen i Forening med Befalingsmanden paa Holmen give Niels Paasche en rigtig og underskreven Seddel over de Personer, som i den kommende Uge skulle bespises paa Holmen. Kommer der i Ugens Løb flere Folk paa Holmen, end der var til Stede om Lørdagen, og de skulle bespises der, skal der optegnes, paa hvilken Dag og paa hvilken Tid af Dagen de ere komne, og hvor mange de ere; ligeledes skal man optegne dem af de mønstrede, som i Ugens Løb maatte komme fra Holmen, saa Kosten, som billigt er, spares til Fordel for Kongen. Naar Skibe skulle sejle ud enten til Orlogs eller i Koffardifart, skal Niels Paasche forsyne dem med Fetalje, saaledes som han faar Ordre om, dog skal han have en Seddel fra Hans Mikkelsen og Befalingsmanden paa Holmen om, hvor mange Personer han skal bespise paa hvert Skib og for hvor lang Tid han skal udfetalje hvert Skib. Med Hensyn til Skibsfolkenes Vinterfetalje skal Niels Paasche give enhver