Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

183

1597.

mod ham; til Gengæld skal Niels Skade ogsaa forholde sig fredeligt og udføre Sagen for sine tilbørlige Dommere og i lovlig Tid. Sj. R. 14, 121.

13. Juli (Kbhvn.). Aab. Brev om, at M. Anders Bendtsen, Kongens Hofprædikant, maa lade trykke en Forklaring over alle Søndagsepistler, i Spørgsmaal kortelig forfattet, dog skal han gøre sig den største Flid for, at den kan blive trykt korrekt og paa det sirligste. For at han kan faa nogen Erstatning for den Omkostning, han anvender derpaa, og for at ikke andre med mindre Umage skulle betage ham den, bevilger Kongen, at ingen andre i de næste 10 Aar maa eftertrykke Bogen her i Riget eller lade den trykke andre Steder og indføre her i Riget under Fortabelse af de Eksemplarer, de have med at fare, den ene Halvpart til Kongen og den anden Halvpart til M. Anders Bendtsen. Sj. R. 14, 122.

14. Juli (—). Kvittansiarum til Ofve Lunge til Odden paa hans Regnskab for Indtægt og Udgift af Aalborghus Slot og Len, for Stiftets Indkomst og for de oppebaarne Penge- og Madskatter fra 1. Maj 1584 til 1. Maj 1597 og for det af Biørn Andersen modtagne og til Manderup Parsberg overleverede Inventarium. Han blev intet skyldig. J. R. 6. 68 b. K.

21. Juli (—). Miss. til Ebbe Munk om at lægge Afgiften af Alstedt og Fennidtsløfmagle Tiender, som Dr. Niels Krag, Professor ved Københavns Universitet, hidtil har været forlenet med, ind under Andtvorskouf Slot, oppebære den sammen med den gejstlige Jurisdiktions Indkomst og gøre Regnskab for den. Udt. i Sj. T. 19, 95.

— Miss. til Fru Talle Ulfstand. Kongen har bragt i Erfaring, at hendes Broder Hack Ulfstand, da han leverede Aaleholm Slot og Len fra sig, aldeles ingen Breve har ladet blive ved Slottet, hverken de Breve, der have været ved Lenet før hans Tid, eller de Tingsvidner, Domme og andre Breve, som ere erhvervede i hans Tid. Det befales hende derfor, at hun med det allerførste blandt hendes afdøde Broders Breve skal opsøge dem, der angaa Aaleholm Slot og Len, og indlevere dem paa Rentekammeret. Sk. T. 3, 46.

22. Juli (—). Miss. til Knudt Grubbe om med dette Skib at fremsende 15 Tylter Egeplanker til Holmens Behov, den ene Halvpart 2 Tommer tykke og den anden Halvpart 2, Tomme