198
1597.
man deraf kan erfare al omstændelig Lejlighed angaaende Bygningen, men at de kun have givet beskrevet, at Bygningen ikke er forfalden i den Tid, Hendrik Belov har været forlenet med Slottet, paalægges det dem i Besigtelsen udtrykkelig at angive, hvorledes hvert Hus paa Slottet og i Ladegaarden er holdt ved Magt, og give det saaledes beskrevet. Sm. T. 3, 13.
5. Aug. (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1597 at regne, for Søfren Andersen, Claus Liudt, Johan Wendelcke og Jacob Jacobsen, Borgere i Bergen, paa Færø i 3 Aar De skulle svare 1 Vog Fisk for hver Gyldens Værdi af den visse Indkomst og paa egen Bekostning levere Fiskene paa Københavns Slot saa tidlig som muligt paa Aaret, dog maa de afkorte saa meget, som skal gives til Skolen. Den uvisse Rente maa de ligeledes beholde mod at svare 1 Vog Fisk for hver Gyldens Værdi, ligesaa at levere paa Københavns Slot paa egen Bekostning. De skulle forsørge Landet med gode uforfalskede Købmandsvarer, særlig Mel og Malt, saa Almuen paa Landet kan faa, hvad den til Nødtørft behøver; hvis de vise sig forsømmelige hermed, skal dette Brev være forbrudt. De maa ikke forhøje Prisen paa deres Varer i Køb eller Salg mod Almuen anderledes, end som gammelt har været, og saaledes som Kongens Købmænd have brugt der paa Landet efter Landets gamle Vis og Brug, som har været befalet den Stund, de have været Købmænd der paa Landet. De maa ikke tilføre Landet andet end gode uforfalskede Købmandsvarer, hvis de ikke ville staa til Rette derfor efter Loven. De maa ikke bruge anden Alen og Vægt end den rette færøiske Alen og Vægt, som de skulle lade Lagmanden bese, og som skal godkendes af ham og Lagrettesmændene. Hvis de have Tiltale til nogen paa Færø, enten for Gæld eller andet, skulle de tiltale dem med Lov og Ret for Lagmanden og Lagrettesmændene, lade sig dømme imellem af disse og ikke selv tage sig til Rette, under deres Faldsmaal. Hvis nogen vil drage fra Færø til Kongen for at beklage sig, skulle Købmændene være forpligtede til at tage dem med fra Landet paa deres Skib for en rimelig Fragt. De skulle forholde sig venligt og sagtmodigt baade mod de gejstlige og verdslige, saa ingen af Landets Indbyggere med Rette kunne have noget at klage over Købmændene. De skulle, samtlige og en for alle, forpligte sig til Kongen med Brev og Segl, at de ville betale ham hans Rettighed i betimelig Tid. De skulle holde Kongens Foged i Agt og Ære i alle der paa