216
1597.
Kronborg 13 Stykker og et hollandsk Stykke samt 2 Tdr. Salpeter og nogle Kædekugler, saa Arkelimesteren uhindret kan faa det til Befæstningens Behov. Udt. i Sj. T. 19, 111.
11. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om i Sundet at købe saa mange Lysestager, som efter Peder Munds Mening behøves til Frederiksborg Slot, og føre det til Udgift i Regnskabet. Udt. i Sj. T. 19, 111.
— Miss. til de samme om at skaffe Caspar Mildtnidtz, Hauptmand paa Kronborg, alt hvad han efter sit Registers Lydelse har Brug for til Arkeliet og Fyrværkeren; hvad saadant Caspar Mildtnidtz udtager og skaffer sig i Byen, skulle de betale. Udt. i Sj. T. 19, 111 b.
— Miss. til de samme om at skaffe Jochim von der Lip saa mange Fiskeredskaber og saa megen Fuglespise, som han har Brug for i Aar, og føre det til Udgift i deres Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 111. Miss. til de samme om i Herridtsvadts Klosters Skove at lade hugge forskellige Slags Tømmer, baade Egetømmer og andet, til Render og andet til Befæstningens Behov, saaledes som de skulle faa nærmere Beretning om, saa det med det første kan blive ført ned. Udt. i Sj. T. 19, 111.
— Miss. til Knudt Grubbe. Da der behøves nogle Render til Vandkunsten paa Kronborg, skal han i Skovene i Blekinge lade hugge 1000 Render af Elmetræ, lade dem føre ned til Ladestedet og til Foraaret fragte Skuder, som kunne føre dem til Kronborg. Hvad han udgiver i Fragt, skal han føre til Udgift i sit Regnskab. Kongen sender hermed en Tømmermand, som har Forstand paa Render, for at udvise og lade disse hugge. Sk. T. 3, 50 b.
— Miss. til Peder Mund. Da Kongen har bevilget, at Hans Skriver, forhen Slotsskriver paa Frederiksborg Slot, maa faa Kirkens Part af Korntienden af Slangerup Sogn i Fæste paa 3 Aar, skal Peder Mund bortfæste Tienden til ham for den sædvanlige Afgift til Kirken. Udt. i Sj. T. 19, 111.
— Miss. til Kapitlet i Roskilde. Da Fredrik Skriver paa Roskildegaard har begæret at maatte blive Forstander for Duebrødre, anmoder Köngen Kapitlet om at befordre ham fremfor nogen anden dertil, hvis Christoffer Skriver, der nu er Forstander, kommer derfra eller Pladsen bliver ledig. Udt. i Sj. T. 19, 111.