Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/244

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

228

1597.

stillet den dødes Slægt og Venner tilfreds. Efter den Tid har han fortsat sine Studier baade i Skolen og ved Universitetet i København, og han er nogle Gange lovligen bleven kaldet baade til Skole- og Præstekald, men Kaldet er af ovennævnte Grund blevet nægtet ham. Da han nu har anmodet om, at Forseelsen maa blive eftergivet ham, og at han maa faa det Kald, han lovlig kaldes til, bevilger Kongen herved, at Knud Nielsen maa faa det Præste- eller Skolekald, som han efter Ordinansen lovligt bliver kaldet til, og paabyder Superintendenten i det paagældende Stift at ordinere ham dertil. F. R. 3, 33.

7. Dec. (Haderslevhus). Fredebrev for Claus Ketzing, Borger i Horsens, der for nogen Tid siden er bleven forfulgt med Rigens Ret af Daniel Brandes, Borger i Hamborg, for en Gældssag og, da han ikke i Tide rettede for sig, er bleven gjort fredløs derfor. Han har nu med Sagvolderens Kvittans bevist, at han har tilfredsstillet denne for Gælden, og derfor ansøgt om igen at maatte komme til sin Fred. J. R. 6, 73 b. Fredebrev for Frandts Jensen, Klejnsmed, der har berettet, at han for nogen Tid siden er kommen for Skade at skyde til en Mand, ved Navn Hans Hvidt, i dennes eget Hus, dog fik denne ikke Banesaar deraf, og er bleven gjort fredløs derfor, da han ikke i rette Tid har rettet for sig for Voldssag. Han har dog nu bevist, at han har tilfredsstillet saavel Lensmanden paa Kongens Vegne som Sagvolderen. J. R. 6, 74.

— Miss. til Bendix Rantzau. Hans Bønder i Møgeltønder Birk have klaget over, at han har forhøjet deres Skyld og Landgilde udover det, som de fra Arilds Tid have svaret, og besværer dem med Arbejde til 5 eller 6 Avlsgaarde, foruden at de have Diger at holde i Stand. Da de derved komme i stor Armod og Fordærv og ikke ville kunne blive ved deres Næring og Bjærgning, have de anmodet Kongen om at tage sig af dem. Da det er Bendix Rantzaus egne Bønder, formoder Kongen, at han handler saaledes med dem, som han vil forsvare for Gud og vil være bekendt, men anmoder ham dog tillige, hvis han hidtil har besværet dem ubilligt, om at rette sig selv heri, for at Kongen ikke skal foraarsages til at hjælpe dem til Ret, hvis de yderligere klage. J. T. 5, 57 b. Miss. til Niels Skram. Da det er blevet berettet Kongen, at det gaar meget urigtigt til i Hospitalet i Horsens, og at